Det syge sygehusvæsen

Der er lavet mange rapporter om det danske sygehusvæsen, og i følge Danske Regioners eget udsagn starter deres handlingsplan med overskriften:

Pres på sundhedsvæsenet – derfor stiger sygehusudgifterne – sådan holder vi væksten nede.

Demografi

Aldringen af befolkningen er med til at presse sygehus-udgifterne i vejret, fordi ældre er langt mere i kontakt med sygehusvæsenet end resten af befolkningen.

Effekten af såkaldt “sund aldring” er svær at få øje på.

Sygdomsbillede

Der er udsigt til fortsat vækst i en række af de sygdomme, der udløser et stort behov for sygehusbehandling. Kræft, hjerte- karsygdomme, diabetes og KOL er blot nogle af eksemplerne. Kan man ane, at der mellem linjerne står, at det er ærgerligt, at befolkningen bliver ældre? Det havde da været unaturligt, hvis det var unge mennesker, hospitalerne blev fyldt op med.

Invester flere penge i sundhed

I følge lægeforeningen skal sundhedsvæsenets økonomi vokse med to procent om året frem til 2025. Det svarer til ca. 3 milliarder om året.

Årsagen til det store pres på sundhedsvæsenet er, at  de store årgange efter 2. verdenskrig nu er blevet så gamle, at de får brug for mere behandling. De sidste 2 år er antallet af ansatte læger kun steget med 4 personer, mens antallet af patienter ifølge Lægeforeningen er steget med 55.000.

8 ud af 10 hospitalslæger oplever arbejdsdage, som er så hektiske/travle, at det påvirker kvaliteten af behandling og pleje. Det er en myte, at politikerne  forkæler det danske sundhedsvæsen. Når der bruges 100 kr. pr. borger i Danmark, bruges der i Sverige 106 kr., Norge 123 kr. og i Tyskland 111 kr. I Danmark bruges der 183 milliarder kr. om året (2017). Heraf anvendes 71% på 1/10 af patienterne. PJ/MC