De almene boliger pålagt ny effektiviseringsrunde
Regeringen har pålagt de almene boliger at tage endnu en effektiviseringsrunde på driften. En aftale er nu forhandlet på plads mellem Boligministeriet, Kommunernes Landsforening og Boligselskabernes Landsforening (BL).
10 år med sparekniv
Når den nye aftale udløber i 2026, har de almene boliger været underlagt sparekrav i 10 år. Ifølge BLs formand, Palle Andersen, er det samtidig aftalt, at det er den sidste aftale om centralt aftalte effektivitetsmål. Herefter skal effektiviseringsindsatsen være lokalt forankret.
Han oplyser, at der som i 2016 er aftalt et samlet krav til hele sektoren. Det betyder, at der ikke skal effektiviseres efter grønthøster-metoden, men at det er op til det enkelte boligselskab og boligafdeling at yde deres bidrag.
– Det er meget vigtigt, og samtidig er det jo afgørende, at effektiviseringerne kommer beboerne til gode, siger Palle Adamsen.
1,8 milliarder kr.
Effektiviseringskravet er denne gang 1,8 mia. kr. I 2016 var målsætningen 1,5 mia. kr., og når regnskabet for 2020 er gjort op, vil det formodentlig vise sig, at der er effektiviseret for mellem 200 og 400 mio. kr. mere end målsætningen. Det beløb vil så blive fratrukket den nye målsætning, der er på 1,8 mia. kr.
Som noget nyt vil besparelser i både husstandenes og boligafdelingernes fælles energi også tælle med. Her forventer BL en besparelse på mindst 300 mio. kr. med henvisning til de mange renoveringer.
To hovedlinjer
Da langt de fleste boligorganisationer har effektiviseret i årevis, er der ikke mange ”lavt hængende frugter” at høste. Aktuelle sager fra Aarhus kunne dog tyde på, at det måske var en god idé at få direktør-lønningerne i fastere rammer.
Men hidtil har der været to hovedlinjer i effektiviseringen, som helt logisk hænger sammen med den enkelte boligorganisations boligpolitiske holdninger:
Den ene er traditionel rationalisering ved øget brug af ny teknologi, driftssammenlægninger og udlicitering af opgaver, der kan føre til færre ”mandetimer”, der måske endda kombineres med servicenedskæringer.
Den anden er rationalisering ved øget brug af ny teknologi, driftssammenlægninger og overførsel af ansatte til andre funktioner, herunder også hjemtagning af flere håndværksmæssige opgaver, der kan føre til øget service. alni