Leder: OK i skyggen af corona

I dette forår skal der være overenskomstforhandlinger for 845.000 ansatte på det offentlige område. Forhandlingerne er i princippet i fuld gang, men det er ikke meget, man har hørt til det. Coronasituationen har naturligt nok overskygget OK-forhandlingerne. Men ikke mindst netop på grund af coronasituationen er overenskomstforhandlingerne meget afgørende.

Frontkæmperne

Netop på det offentlige område finder vi mange af frontkæmperne, der har været allermest udsatte for coronasmitten. Det gælder sygeplejersker, SOSU-assistenter og andet sundhedspersonale, det gælder ansatte på plejehjem, i skoler og daginstitutioner, buschauffører og andre, der i kraft af deres job dagligt er i nærkontakt med rigtigt mange og derfor udsættes for smitterisiko. For andre faggrupper inden for det offentlige og det private område kan mange arbejde hjemmefra, og de bliver derfor ikke udsat for smitte i arbejdstiden.

Lavtlønsområde

Hvor paradoksalt det end er, så er netop disse frontkæmpere blandt de lavest lønnede. Det er der al mulig grund til at få gjort op med ved årets overenskomstforhandlinger. Desværre er det ikke særlige løft til disse frontkæmpere, der har stået forrest blandt kravene fra lønmodtagersiden. Det har derimod været helt generelle lønstigninger, der sikrer reallønnen, og det er selvfølgelig også fint – men langt fra nok. 

Specielt i kommuner og regioner har fagbevægelsen dog stillet krav om, at der afsættes penge både til et lavtløns-projekt og til et ligelønsprojekt til særlige kvinde-dominerede grupper. Hvor meget, der kommer ud af det, må tiden vise, for arbejdsgiversiden vil sædvanen tro og måske endnu skarpere på grund af corona påstå, at der ikke er penge til lønstigninger af betydning. Det passer bare ikke: Pengene er der, men det er bare de forkerte, der har dem! Som man kan læse andet sted i KOMMUNIST, så er det ikke et samfund på fallittens rand, vi bor i. Tværtimod er der ganske mange, der har tjent alt for meget!

Hvad med arbejdstiden?

Det er meget lang tid siden, der er sket noget med arbejdstiden. Det er derfor på høje tid at nedsætte arbejdstiden. En nedsat arbejdstid og en væsentligt højere løn vil for alvor kunne gøre noget ved den mangel på sundhedspersonale og personale i daginstitutionerne, som er et voksende problem. Desværre er arbejdstiden ikke et emne, som hovedforhandlerne på lønmodtagersiden har gjort meget ud af. 

Ikke som for 3 år siden

OK21 kan ikke udvikle sig som OK18 i sin tid med daglige demonstrationer ved forligsinstitutionen. Det forhindrer corona. Men på trods af corona vil vi opfordre til, at der fra lønmodtagerside bliver gjort alt, hvad der sundhedsmæssigt er forsvarligt for at sikre, at OK21 fører til reelle forbedringer for især de lavestlønnede. Specielt vil vi i den sammenhæng pege på, at forhandlerne bør arbejde for, at lønstigninger aftales i kroner og ører og ikke i procenter, for ellers kan den unødvendigt store forskel mellem de lavestlønnede og de højestlønnede ikke blive udjævnet. 

I Region Hovedstaden var de flinke offentlige arbejdsgivere så gavmilde, at de op mod jul uddelte honningkage-hjerter som tak til de yderst hårdtarbejdende ansatte i sundhedsvæsnet, der kæmper mod coronasmittten. Mange sygeplejersker returnerede dog den fyrstelige gave. Lad os håbe, at arbejdsgiverne nu kan indse, at der altså skal andet end små almisser til, for at OK21 kan lande på en fornuftig måde!