Børnene først
Af Martin Christensen
Den nye Martin Andersen Nexøs Plads på Christianshavn blev kort omtalt i sidste nummer af KOMMUNIST. Udover denne anerkendelse af forfatterens mange romaner og digte er det også værd at huske nogle af de øvrige bidrag til samfundsdebatten, han (og andre) har bidraget med gennem årene.
Med Jeppe Aakjærs Jenle–fester som forbillede, gennemførte Johan Skjoldborg de berømte folkemøder i Dynæs, en odde på den nordlige bred af Julsø overfor Himmelbjerget, med stor succes fra 1912.
I 1913 talte Martin Andersen Nexø til cirka 17.000 mennesker ved mødet og afsluttede med følgende ramsaltede bemærkning: ”Det er den gamle kulturs stolthed, at den kan analysere solen og veje alle universets stjerner. Dens skændsel og fallit er, at den ikke har formået at veje brødet ud til den sultne mund. Her, fra bunden skal I tage ved, om I vil skabe en ny kultur”.
En bemærkning der også burde vække opmærksomhed i dag, hvor det fortsat ikke er lykkedes at afskaffe sult, nød og fattigdom for en stor del af verdens befolkning, og hvor uligheden, også i Danmark, er mærkbar. Som Nordahl Grieg påpegede i “Kringsat av fiender”, skyldes det svig, såfremt der fortsat findes nød og sult.
Udspillet fra Social- og Indenrigsministeriet den 27. januar, ”Børnene Først”, vidner om et sådant svig.
Symptombehandling
Udspillet tager udgangspunkt i de elendige forhold, mange børn er udsat for i ”velfærdssamfundet”, og er en erkendelse af den manglende samfundsmæssige omsorg, disse børn hidtil er vokset op med. Her er det et håb, at de kommende forhandlinger vil medføre konkrete tiltag til gavn for børnene og deres familier. Et egentligt opgør med det ulige samfund, der skaber grobunden for elendigheden i de enkelte familier, er der dog ikke udsigter til med udspillet, der mest fokuserer på symptombehandling.
Der lægges eksempelvis op til øget straf for manglende underretning fra friskoler (især med muslimsk grundlag), en skærpet underretningspligt, de formodentlig allerede er underlagt (?). Der gøres ikke rede for, om underretningsniveauet her er ringere end på andre former for privatskoler, eller om forholdet mellem underretninger fra disse former for skoler og folkeskolen generelt.
Eller som Johanne Dalgaard skrev på Altinget.dk den sidste dag i januar om forslagets groteske tvangsforanstaltninger vedrørende anbringelser hos plejefamilier og egentlig tvangsadoption:
”Der er en klar klasse-problematik i dette. Skal underklassens børn omplaceres til mere velfungerende middelklassefamilier som straf for, at underklassen er underklassen med dertilhørende problemer”.
Og videre: “Forslaget er helt i tråd med den bevægelse i retning af kollektiv straf møntet på indvandrere, som ghettopakken indvarslede.
Igen synes det at handle om, at der er visse grupper, hvis basale velfærd Socialdemokratiet ikke bekymrer sig synderligt om, og som derfor kan bruges som -prügelknabe, når man har behov for at demonstrere partiets handlekraft…”.
Man får en fornemmelse af, at forslagsstillerne fra regeringen og en væsentlig del af Folketingets øvrige medlemmer er sovset for meget ind i udlændingestramninger og den herskende liberalistiske tankegang til, at der kan forventes nævneværdig forbedring på området. Måske endda tværtimod.
Det kræver tilsyneladende hos Folketingets beslutningstagere en særlig indsigt, som de enten ignorerer eller, efter alt at dømme ikke er i besiddelse af, at forstå, at forudsætningerne for at der sker ændringer i menneskers handlemåder, forestillinger, anskuelser, begreber, kort sagt deres bevidsthed, er, at der sker en ændring af deres livsvilkår, deres indbyrdes sociale forhold og deres sociale tilværelse generelt.
En tænkning Marx og Engels betragtede som banal og indlysende, da de skrev “Det Kommunistiske Partis Manifest”, hvori de også påpegede, at en tids herskende idéer altid kun har været den herskende klasses idéer.
Lilli Rodeck, der plejer at bestyre side 2, er desværre blevet syg, så Martin Christensen fungerer i dette nummer som ’vikar’. KOMMUNIST ønsker en rigtig god bedring til Lilli!