Skip to content

Danish Crown er medskyldig i katastrofale brande i Brasilien

Mens skov- og naturbrande sidste år satte nye rekorder i Brasiliens Pantanal-region i den sydøstlige del af landet, har den danske slagterigigant Danish Crown købt omfattende mængder oksekød med forbindelse til de kvægfarmere, der har antændt og ødelagt væsentlige dele af verdens største vådområde.

Danish Crown har i perioden november 2019 til januar 2020 købt og handlet i alt 153 tons oksekød fra de brandhærgede områder i Pantanal fra især brasilianske JBS, der er verdens største kød-koncern. 

JBS’ kødleverancer i Pantanal kommer fra kvægfarmere, der har været involveret i ulovligt at antænde Pantanal-brandene i 2020 og har lange synderegistre med skov-rydning og overtrædelser af Brasiliens skov- og miljølovgivning.

Danish Crown praler

“For tiden kan man nærmest ikke se ned i en køledisk uden at blive mødt med klistermærker og skilte fra Danish Crown, der vil have forbrugerne til at tro, at klimahandling er en vigtig del af Danish Crowns forretningsmodel. 

Når man så begynder at grave i, hvem der var -medansvarlig for de katastrofale skovbrande i Brasilien sidste år, hvem får man så øje på? Danish Crown”, siger Kristine Clement fra Greenpeace.

JBS er i over et årti blevet kritiseret for sine ødelæggelser af miljøet og Brasiliens skove, hvilket sidste år førte til, at Nordea sortlistede JBS og solgte sin aktiebeholdning på 300 millioner kroner i selskabet. 

Danish Crown er medskyldig i brandene

“Danish Crown er med sin uansvarlige kødhandel medskyldig i naturkatastrofen i Brasilien og bør omgå-ende forpligte sig til helt at stoppe med at købe oksekød fra JBS og de to andre kødproducenter, Minerva og Marfrig. 

Den brasilianske kvægindustris overlagte brandstiftelser for at rydde uvurderlig natur er en international skandale, ikke mindst set i lyset af den globale klima- og biodiversitetskrise”, fortsætter Kristine Clement. 

Hele 30 procent af den brasilianske del af Pantanal gik sidste år op i flammer. Pantanal var sidste år ekstra sårbar over for brande grundet alvorlig tørke, og derfor blev der den 1. juli 2020 udstedt et 120 dages forbud, der senere blev udvidet til 180 dage, mod at bruge ild til at rydde land til landbrug. Alligevel peger officielle kilder i Brasilien på, at op til 98% af brandene i Pantanal var antændt af mennesker.

Kødindustrien ødelægger skove og klima

“Kødindustrien er en bombe under vores skove og klima. Mens Brasiliens slagteri-giganter lover, at de måske en dag vil redde Amazonas, har de travlt med at slagte uerstattelige naturområder i Pantanal og Brasiliens Cerrado. 

Som en af verdens største spillere på markedet for kød handler Danish Crown med de mest brodne kar. Danish Crown bør omgående sadle om og stoppe al handel med kød, der forårsager skov-rydning”, siger Kristine Clement.

Kilde: Greenpeace Danmark. Artiklen er forkortet.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk