Socialt bedrageri

Så ramte Roald Als endnu en gang plet med tegningen i Politiken den 22. februar. Her portrætterede han de velmenende politikere, Sophie Løhde, Christian Thulesen Dahl og Søren Pape Poulsen overfor en lapset klædt tidligere minkavler med høj hat, cigar og champagneglas under overskriften ”Død og begravet”.

De velmenende politikere havde et ønske om at nedsætte en ekspertgruppe til at undersøge, om det nu også var nødvendigt at aflive alle mink i Danmark, hvortil den tidligere minkavler bemærkede: ”Hvorfor nu rode op i den gamle sag?”.

Når man så den 3. marts i TV-Avisen ser en rigtig levende en af slagsen i en klar bekendelsessag gøre rede for, hvordan han (en af de største i branchen) og en anden havde været yderst kreative, når de indleverede coronaprøver på aflivede mink for at oppebære en større erstatning, er det svært ikke at blive vred.

Tænk sig, hvis en arbejdsløs havde været lige så kreativ i sine oplysninger til Jobcenter og A-kasse. Sikke et ramaskrig der så ville have lydt fra borgerligt hold.

Det er også en kendsgerning, at knap halvdelen af de 19 mia. erstatningskroner til den fallerede branche sandsynligvis ender som en bankpakke til de pengeinstitutter, der gennem årene har overbelånt de enkelte farme. Noget pengeinstitutterne allerede inden Covid-19 sandsynligvis havde kalkuleret med og afsat betydelige summer til på tabskontoen.

Hvor kunne de mange penge have gavnet, eksempelvis som midler til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område, der endnu en gang har måttet betale for fejlslagne politiske beslutninger med en elendig lønudvikling til følge.

Ikke sært der er en vis skepsis blandt lønarbejderne i de fleste sektorer om effekten af den faglige organisering. MC