Kunst for fedtemadder 

Af John Poulsen

Det har aldrig været nogen givtig forretning at være billedkunster, hvis man ser bort fra nogle enkelte, der har scoret kassen eller hed Picasso og kunne betale en restaurationsregning med en tegning på en serviet, der var signeret. Derfor er der igennem tiderne blevet taget forskellige initiativer for at overleve. 

I 1924 stiftedes foreningen ”Kunst for varer” på initiativ af maleren Aage Bertelsen med det formål, at malere for et maleri kunne bytte sig til varer, så der kunne komme mad på bordet. Hvor længe organisationen levede, vides ikke, men den eksisterede i hvert fald frem til 60’erne. 

I 30’erne var der kunstnere, der satte sig selv på aktier. Asger Jørgensen, der senere kaldte sig Jorn, finansierede sin rejse til Paris i 1937 ved at sælge aktier á 40 kr. til familie og venner. Karl Bovin gjorde det samme mod, at han hver måned leverede et maleri til en af aktionærerne. Men det er ukendt for de fleste, at der i 40’erne blev skabt kunst for fedtemadder.

Forhistorien var, at Samvirkende Boligforeninger (SAB) i begyndelsen af 40’erne i Husum havde opført en række ejendomme med ca. 700 lejligheder, hvor der boede familier med mange børn. Derfor opførtes der i tilknytning til disse en børneinstitution, og i 1944 udskrev SAB en konkurrence om udsmykning af et 170 kvm loft i denne. Asger Jorn og en række af hans malerkammerater indsendte et forslag til udsmykningen, og dele af det blev udstillet på Høstudstillingen i 1944, men det endte med, at det blev Richard Mortensen, der vandt konkurrencen.

Asger Jorns søn, Klaus, gik i en progressiv institution, Sophus Bagges børnehave på Østerbro, hvor børnene trivedes godt. og Jorn traf en aftale med lederen af institutionen, Kirsten Gad, om at deres forslag i stedet blev realiseret i børnehaven. 

Arbejdet begyndte i juledagene 1944, og det blev til en frise på 75 meter, som blev malet direkte på den øverste tredjedel af væggene. Med til at male den var foruden Asger Jorn også Ejler Bille, Erik Thommesen, Henry Heerup, Else Alfelt og Carl-Henning Pedersen. Da børnehaven ikke havde nogen midler til at betale med, blev det aftalt, at kunstnerne skulle ”lønnes” med fedtemadder. 

Gennem årene blev en del af udsmykningen skæmmet og ødelagt af snavs og vandskader, fordi der ikke altid blev passet godt på friserne. Asger Jorns søn, Troels, tog for ca. 10 år siden initiativ til at redde kunstværket, og i forbindelse med at lokalerne skulle moderniseres, lykkedes det at skaffe 7,5 millioner kr. fra en række fonde, så det kunne restaureres. Arbejdet var færdigt i 2018, så det i dag er muligt at se frisen. 

Samme heldige skæbne fik Richard Mortensens udsmykning ikke, den blev med tiden også beskadiget af vandskader og boldspil i lokalet, så dele af den forsvandt og andre dele blev dækket over med træplader, for at loftet ikke skulle falde ned.

I slutningen af 90’erne blev der arbejdet på at skaffe midler til at aftage og flytte maleriet, men det lykkedes ikke at skaffe det nødvendige beløb. Resultatet blev, at taget blev repareret og loftmaleriet indkapslet. 

For at eftertiden kunne få et indtryk af det, udgav SAB i 2009 en bog, som fortæller om maleriets historie skrevet af Peter Olesen og med fotografier af Peter Bak Rasmussen. 

Historien om Jorn og Co’s udsmykning kan bl.a. læses i bogen ”Hvordan fantasien kan vokse og blomstre – CoBra i en børnehave på Østerbro”.