Inflation og løn

Økonomi

Af Bo Møller

Forbrugerpriserne steg i marts måned med 1 pct. i forhold til sidste år. Det lyder ikke af meget. Men når overenskomstaftalerne på det offentlige område kun giver en lønforhøjelse på 5,02 pct. fordelt over 3 år, så kan selv en begrænset inflation underminere det sølle resultat.

Til det kommer, at udbetalingen af de indefrosne feriepenge og udbetalingen af overskydende skat vil være med til at øge efterspørgslen efter varer og tjenester. En øget efterspørgsel vil normalt ud over et større salg også føre til højere priser – dvs. til inflation. Det vil nok blive synligt, når pristallet for april måned er klar.

Inflationen i resten af Europa og i USA er i øvrigt en del højere end her i landet, så det kan nemt sprede sig til også at påvirke den danske inflation i opadgående retning.

Er inflation skadelig?

En begrænset inflation kan være med til at holde gang i produktionen. Men kommer inflationen for højt op, så giver det problemer. Nogle kan måske huske den gang i 70’erne, hvor den årlige inflation var 2-cifret!

For at inflation ikke skal undergrave folks lønninger, så er det nødvendigt med en aktiv fagbevægelse. Indtil 1987 havde vi den automatiske dyrtidsregulering – altså et system der, hvis priserne steg, automatisk medførte en stigning i lønnen (dog ikke så stor som prisstigningen). Men denne ordning findes ikke mere, så i stedet er det op til fagbevægelsen at tilkæmpe sig lønstigninger, der matcher prisstigningerne plus giver en almindelig lønstigning i takt med den højere produktivitet. Det kan man desværre ikke forvente, at stigningen på 5,02 pct. over 3 år på det offentlige område vil kunne, så resultatet vil nok blive et reelt fald i reallønnen.

Hvordan styrer man inflationen?

Tidligere – det vil sige i 70’erne og begyndelsen 80’erne – prøvede man at styre den høje inflation via en række love om prisstop og avancebegrænsning. Disse love havde en vis, men ikke en overvældende stor indflydelse, da det var svært at kontrollere, om virksomhederne rettede sig efter lovgivningen, eller om de snød. Selvfølgelig var der mange, der snød, selv om det daværende Monopoltilsyn havde et større hold af inspektører, der kørte rundt og kontrollerede priser og avancer (profitter).

Den type lovgivning bruges ikke mere, så virksomhederne kan i princippet fastsætte deres priser, som de ønsker. Bliver virksomhederne for grådige, vil deres salg gå ned, og de vil derfor være tvunget til at sænke priserne igen. Men i en periode har de mulighed for frit at tjene ekstra via for høje priser.

Nationalbankens rolle

Det er hovedsageligt Nationalbanken, der har til opgave at holde priserne i ro. Det sker især via rentepolitikken. Hvis renten er lav, vil det normalt betyde en lav inflation, mens omvendt et højt renteniveau normalt følges af en høj inflation. Det så man klart i 70’erne, hvor udlånsrenten i perioder nærmede sig de 20 pct., og priserne steg. I dag er renten 0 eller ligefrem negativ, og det er med til at holde priserne i ro. Men man kan ikke forestille sig, at der til stadighed vil være negative- eller 0-renter på indlån, så det må antages, at renten kommer på et mere ’normalt’ niveau, og det vil så samtidig forøge inflationen.

Vi håber, at fagbevægelsen vil være parat!