EU-parlamentets beskæftigelsesudvalg siger ja til EU-mindsteløn

Af Niels Eriksen, medlem af Landsledelsen

Den 11. november sagde EU-parlamentets beskæftigelsesudvalg ja til en EU-mindsteløn. Som det står nu, skal det samlede EU-parlament slet ikke stemme om mindstelønsdirektivet. Det får de kun lov til, hvis 71 medlemmer af EU-parlamentet underskriver en appel om at få lov til at stemme.

Hvis EU-mindstelønnen ender med at blive endeligt vedtaget, og det tyder alt på, at den bliver, så mener både arbejdsgivere og fagbevægelse i Danmark, at det vil være en bombe under den danske arbejdsmarkedsmodel. Som den danske fungerende beskæftigelsesminister Matthias Tesfaye bliver citeret for i Berlingske Tidende den 8. november; ”Det er bare et dårligt forslag, som aldrig burde være stillet”.

Hvorfor er lovbestemt EU-mindsteløn en dårlig ide?

På mange måder, det hævder EU-kommissionen også, så er der umiddelbart i EU-forslaget taget hensyn til særlig de danske og svenske aftalearbejdsmarkeder i forslaget. Eksempelvis skal mindstelønnens størrelse afspejle prisniveauet i de enkelte medlemslande. Alligevel opfatter arbejdsmarkedets parter i Danmark EU-mindstelønnen som en bombe. Det gør de af særligt to grunde:

Den første grund handler om, at en uorganiseret lønmodtager muligvis ved at henvise til EU’s mindsteløn kan sikre sig en højere løn og evt. andre fordele, som EU-direktivet giver. Her handler det også om, om EU-Domstolen i sidste ende vil anerkende, at der i direktivet er en ”kattelem” for den danske og svenske arbejdsmarkedsmodel, hvis der alligevel rejses en sag af en uorganiseret svensk eller dansk lønmodtager. Hvis tilstrækkeligt mange ser dette som en mulighed uden om de overenskomster, som arbejdsmarkedets parter har indgået, så vil organiseringsprocenten givet falde i Danmark.

Den anden grund kommer i forlængelse af første grund. Den går ud på, at i EU-kommissionens forslag er der den klausul, at kun hvis mindst 70% af lønmodtagerne er dækket af en overenskomst, kan der laves undtagelser fra EU-mindstelønnen. I øjeblikket ligger den danske overenskomstdækning på over 70% med en nedadgående tendens. Her er spørgsmålet, om den tendens ikke vil blive forstærket, hvis man ”blot” med EU-direktivet i hånden kan opnå lignende lønfordele som de organiserede, og så sparer man ovenikøbet fagforeningskontingentet.

Konsekvensen vil være, at i løbet af måske få år vil den danske overenskomstdækning være under 70% – og så vil det være EU-direktivet, der vil være styrende.

Et mere låst arbejdsmarked?

Man kan selvfølgelig sige ”og hvad så?” til denne udvikling.

Men risikoen kan være, at vi faktisk i fremtiden vil få en faldende reallønsudvikling på store dele af det danske arbejdsmarked, da EU-mindstelønnen vil blive retningsgivende.

Derudover kan der opstå den situation, at fagbevægelsen skal søge nye måder at legitimere sig på. Det kunne evt. være ved at arbejde for en højere grad af sikkerhed i ansættelsen. Sagt på en anden måde, det skal være sværere at fyre deres medlemmer i fremtiden.

Det lyder umiddelbart fint for lønmodtagerne, men omvendt vil den situation også betyde, at arbejdsgiverne formodentligt vil være mere tilbageholdende med at ansætte nye folk. Dermed bliver mobiliteten på arbejdsmarkedet mindsket til skade for både lønmodtagere og arbejdsgivere.

Alternativt vil lønmodtagere i fremtiden i højere grad blive ansat i midlertidige vikarordninger med langt færre rettigheder.