Skip to content

Bæredygtigt byggeri stormer frem

I takt med at den grønne omstilling og hensynet til klimaet har fået stor fokus, bliver der nu og i fremtiden sat nye standarder for byggeriet af huse.

Byggeri står i dag for mere end en tredjedel af det samlede energiforbrug i Danmark. 40 procent af verdens CO2-udledninger har tilknytning til byggeriet, og for at vi kan nå omstillingen til et klimaneutralt samfund inden 2050, så skal de bygninger, vi bygger fremover, designes og bygges CO2-neutrale.

Klimaaftryk

Anvendelsen af træ i byggeriet bør løftes fra de nuværende 8 procent til 20 procent inden 2030. Det skyldes det negative aftryk, som en lang række byggematerialer som stål og beton skaber.

Træ er et naturligt svar på udfordringen, og derfor skal træmaterialer spille en langt større rolle i byggeriet, end det er tilfældet i dag.

Stort klimavenligt byggeri i Odense

Byggefirmaet NCC og Bygningsstyrelsen har fået Finansudvalgets og Folketingets godkendelse af et nyt statsligt kontorhus i Odense med bærende konstruktioner i træ. Det skriver parterne i en pressemeddelelse.

Kontorhuset bliver på seks etager og cirka 31.000 kvm og får dertil 5.000 kvm kælder. Det nye statslige kontorknudepunkt i Odense samler medarbejderne fra syv statsinstitutioner, og det antages, at 1.600 fremover skal arbejde der.

Byggeriet starter i begyndelsen af 2022 og forventes afsluttet i 2025 – samlet pris på byggeriet bliver 800 mio. kroner.

Peter Just

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk