Valg i Chile

Mange lidt ældre læsere kan huske de grufulde begivenheder, der udspandt sig i Chile fra den 11. september 1973, hvor et militærkup, ledet af general Augusto Pinochet og støttet af amerikanske CIA, afsatte og myrdede den folkevalgte progressive præsident Salvador Allende. 

Kuppet blev fulgt op af en rædselsperiode, hvor tusinder blev myrdet eller mishandlet af Pinochets folk. Ikke mindst huskes indespærringen og myrderierne på Santiagos stadion, hvor mange – herunder også den internationalt meget kendte sanger og musiker Victor Jara – under grusomme omstændigheder blev myrdet. 

Under Pinochet-styret blev over 2.000 chilenere dræbt, mindst 27.000 tortureret, og et stort antal chilenere blev fængslet under usle forhold. For nogle af de heldige lykkedes det at flygte fra rædslerne i Chile og søge asyl i bl.a. Danmark, der den gang havde en langt mere human asylpolitik end i dag. 

Pinochet var Chiles præsident indtil 1990. Men også efter Pinochets afgang fortsatte det yderste højre med at sidde tungt på den reelle magt i landet – bl.a. fordi Pinochet-styret fik gennemført en meget udemokratisk grundlov, som stadig er gældende. 

Præsidentvalget i 2021

Den 19. december 2021 blev der afholdt præsidentvalg i Chile. Valget blev med et komfortabelt flertal vundet af Gabriel Boric, der fik hele 55,9 pct. af stemmerne. Han tiltræder præsidentembedet den 11. marts. 

De seneste uger inden valget havde venstrefløjen ellers frygtet, at den ekstreme højrefløjs kandidat, Antonio Kast, kunne vinde. Men vælgerne overraskede: Med en valgdeltagelse større end nogensinde slog Boric Kast med ti procentpoint.

Det var resultatet af en enorm bedrift udført af progressive og venstreorienterede kræfter samlet i gruppen Apruebo dignidad (Jeg godkender værdighed), de bevægelser, der udgør Frente Amplio (Den brede front) samt Chiles Kommunistiske Parti og andre organisationer. 

I støtten til Boric tilsluttede sig blandt andet efter 1. valgrunde Socialdemokraterne, Kristendemokraterne, Socialistpartiet og Liberale. Støtten fra uafhængige og brede dele af de sociale-, kulturelle-, akademiske og videnskabelige-, feministiske-, arbejder-, hjemløse- og menneskerettighedsorganisationer var også afgørende for valgresultatet. 

Vigtigst var nok det lokale arbejde: Tusindvis af aktivister mobiliserede i gaderne, i boligområderne, byerne og kommunerne overalt i landet.

Hvem er vinderen, Gabriel Boric?

Boric er 37 år gammel. Han er tidligere studenterleder og i denne egenskab var han en ledende kraft i studenteroprøret i Chile i 2011–2013. Boric har siden 2014 været valgt til det chilenske deputeretkammer (det ene af parlamentets 2 kamre). 

I forbindelse med den folkelige opstand i Chile i 2019 spillede Boric en vigtig rolle i de forhandlinger, der i 2020 førte til en folkeafstemning om, hvorvidt landet skulle have en ny grundlov. Et stort flertal af befolkningen stemte for, at der skal laves en ny grundlov, og det arbejdes der nu med.

Borics valgprogram

Borics sejr skete med krav om bekæmpelse af narkotikahandel og kriminalitet, øget mindsteløn og højere pensioner, forsvar for kvinders rettigheder, forbedret pleje og kritik af boligmanglen. Hertil kom slagordene: “Stop fascismen” og “Håbet sejrer over frygten”, der fik stor betydning. 

Det skete på baggrund af, at modkandidaten José Antonio Kast, havde stiftet det ultrahøjreorienterede republikanske parti, kritiseret det “sociale højre” og støttede regeringer som Bolsonaros i Brasilien og retfærdiggjorde Augusto Pinochets og hans efterfølgeres civil-militære diktatur.

Højrefløjens politik

Over for Borics og de progressive partiers krav stod højrefløjens krav om at lukke Det Nationale Institut for Menneskerettigheder og Kvinde-ministeriet, oprette en instans til at bekæmpe den regionale og lokale venstrefløj, give beføjelser til ordensmagten om at anbringe fanger andre steder end fængsler og gribe ind i borgernes kommunikationsmidler, omgøre rettighederne til seksuel mangfoldighed og næsten fjerne retten til abort. 

Desuden ville han øge fængselsstraffene for demonstranter og støtte politiets og de væbnede styrkers handlinger, styrke privatiseringen inden for uddannelse og sundhed, og sidst men ikke mindst fjerne Chile fra FN’s Menneskerettighedskommission. Menneskerettigheder var jo ikke lige den ekstreme højrefløjs kop te!

Højrefløjen blev ved valget støttet aktivt af udenlandske kræfter, der kom for at påvirke valgprocessen, med besøg fra venezuelanske og spanske ekstremt højreorienterede, med støtte fra Vox (et stærkt højreorienteret spansk parti, der er medlem af EU-parlamentet) og grupper fra Frankrig og Brasilien.

Nok tabte den ekstreme højrefløj valget, men højre-fløjen sidder stadig ret solidt i parlamentet, hvor den vil søge at begrænse den nye præsidents magt så meget som muligt. Hertil vil den få støtte fra de store virksomheder, finansielle grupper, konservative medier, fascister, den “militære familie” og højre-ekstre-mistiske para-militære grupper.

Fremtiden

Et vigtigt stridspunkt i 2022 vil være vedtagelsen af en ny grundlov til afløsning af den stærkt højreorienterede grundlov fra Pinochet-tiden. Samtidig vil Gabriel Boric og hans regering arbejde for reformer inden for områderne pensioner, sundhed, decentralisering, miljø, skatter og institutionelle reformer, som vil gå i retning af en afvikling af neoliberalismen med ændringer i den gældende privatiseringsmodel.

Det kan blive svært på grund af den kraftige modstand, det vil møde fra de stadigt stærke højrekræfter og egentlige fascister. Derfor er en stærk opbakning fra den sociale bevægelse og civilsamfundet med mobilisering og støtte fra brede folkelige lag nødvendig for at signalere støtte til ændringerne og fortsætte med at kræve rettigheder.

Vi er sikre på, at Chiles Kommunistiske Parti, der fik over 7 pct. af stemmerne ved parlamentsvalget tidligere i 2021, vil gøre alt for at styrke de politiske og folkelige kræfter, der stod bag valgsejren for Gabriel Boric, således at hel- eller halvfascistiske kræfter fra ind- og udland ikke skal kunne ødelægge muligheden for en progressiv udvikling i Chile. Det vil være til stor gavn for det chilenske folk.

KPiD sætter sin lid til, at med Borics indflytning i præsidentpaladset La Moneda vil der ikke bare være tale om et generationsskifte, men om et virkeligt systemskifte, som også vil påvirke andre latinamerikanske lande og verden i øvrigt! 

Med spænding afventer vi nu valget i Brasilien den 2. oktober dette år, hvor den tidligere progressive præsident Lula ventes at kunne vinde en stor sejr, så den siddende højreradikale præsident og stærke tilhænger af Donald Trump, Jair Bolsonaro, forhåbentlig kan blive afsat. 

Også i andre latinamerikanske lande blæser der mere progressive og antiimperialistiske vinde.

BOM, på baggrund af især en oversættelse af en artikel i det chilenske kommunistiske dagblad El Siglo foretaget af Winnie Svendsen.