Skip to content

Arbejdsgiverne burde skamme sig

Til trods for at arbejdsgiverne til dagligt ynder at beklage sig over mangel på arbejdskraft, vender de fortsat ryggen til de unge. Selvom der er stigende beskæftigelse, er manglen på lærepladser stadig stor. De nyeste 2021-tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at cirka 8.500 elever på erhvervsskolerne mangler en læreplads.

Cirka 8.500 elever på erhvervsskolerne mangler en læreplads.

Tager ikke ansvar

Det er virksomhederne, der ikke lever op til deres ansvar og ikke tager tingene alvorligt, når de forpasser chancen for at sikre sig den arbejdskraft, de skal leve af i fremtiden, for der er jo tale om morgendagens faglærte.

Det er ikke første gang, at Bladet KOMMUNIST skriver om de unges problemer med at finde en læreplads, men nu kan man pludselig se tingene i et klarere lys, for det viser sig, at hvis ikke der følger penge med de unge, er man ikke interesserede i dem.

Så pengebegæret fra arbejdsgiversiden har tilsyneladende ingen grænser.

Beviset

Manglen på lærepladser steg i foråret 2020 da coronakrisen begyndte. Herefter faldt manglen på lærepladser i løbet af 2020 ene og alene på grund af en trepartsaftale, der gjorde det muligt for virksomhederne at få tilskud til lærepladser.

Da den mulighed bortfaldt efter december 2020, steg manglen på lærepladser med det samme. Det vil med andre ord sige, at hvis der ikke følger penge med, kan de unge kigge langt efter en læreplads.

Arbejdsgiverne burde skamme sig og tage et større uddannelsesansvar, da det er en investering både for dem selv og for samfundet ikke mindst.

Peter Just

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk