To ud af tre hviderussere har tillid til Lukasjenko

72,3% af hviderusserne har tillid til præsident Aleksander Lukasjenko. Det viser en meningsmåling gennemført i november-december 2021, hvor over 10.000 hviderussere fra alle regioner og befolkningsgrupper – som en del af processen med at udarbejde en ny grundlov – blev udspurgt om en række politiske og sociale spørgsmål. Meningsmålingen blev udarbejdet af analysecentret EcooM i samarbejde med sociologisk institut ved det hviderussiske videnskabsakademi.

45,9% af hviderusserne erklærede, at de havde tillid til præsidenten, og 26,4% at de havde mere tillid end mistillid. Kun 7,5% opgav, at de ikke havde tillid til præsidenten, og 6,8% at de havde mere mistillid end tillid. 13,4% svarede ved ikke.

Grundloven

Samtidig siger 58,7%, at de er for, at der udarbejdes en ny grundlov, mens 17,5% er imod.

Meningsmålingen viser også hviderussernes politiske og sociale præferencer og hvilke ændringer af grundloven, de er tilhængere af.

67,8% siger, at de er tilhængere af at bevare grundlæggende sociale rettigheder som sundhedsvæsen, pensioner og offentlig uddannelse. 39,1% vil have garantier for folks sikkerhed. Og 28% vil have flere rettigheder og frihed for borgerne.

5,2% vil give de politiske partier større indflydelse. Og 4,4% siger, at de er for en liberalisering af politikken og samfundslivet efter en EU-model.

Kun 6,9% vil ophæve dødsstraffen.

De vestlige økonomiske sanktioner mod Hviderusland er næsten alle imod. 71,3% siger, at de er helt eller delvist imod sanktionerne, mens bare 2,9% helt eller delvist støtter dem.

19,1% siger, at de tror, at de vestlige sanktioner har til hensigt at sætte folk op mod præsidenten, 17,9% at gøre livet vanskeligere for hviderusserne og 15,5% at gøre Hviderusland mindre konkurrencedygtigt på verdensmarkedet. Kun 1,6% mener, at sanktionerne har til hensigt at gøre livet bedre for hviderusserne og 1,4% at gøre Hviderusland uafhængigt.

Når det gælder forholdet til Rusland, siger 40,8%, at de er for en union mellem Hviderusland og Rusland baseret på ligeværdighed, mens 24,2% mener, det ikke er nødvendigt med en union, bare at have et godt forhold til andre stater. Kun 6,4% mener, at de er for en fuld sammenslutning mellem Hviderusland og Rusland i en fælles stat, altså en likvidering af Hviderusland som stat.

Opslutning til socialstaten

Meningsmålingen viser, at tilliden til præsident Aleksander Lukasjenko, statsapparatet og den bestående orden er høj.

Meningsmålingen viser også, at det overvældende flertal, ca 70%, ønsker, at Hviderusland skal være en socialstat, som garanterer befolkningens sundhed, pensioner og uddannelse, mens under 30% ønsker flere rettigheder og friheder for borgerne.

Parlamentet er med lidt over 50% den af statsinstitutionerne, folk har mindst tillid til. Og kun ca. 5% vil give de politiske partier – som i dag knap spiller nogen rolle – mere magt.

Dette kan næppe opfattes på anden måde, end at folk ønsker en stærk leder og en stærk stat, som kan beskytte dem og garantere social retfærdighed, og at de derfor slutter op om Lukasjenko og den bestående orden.

Opslutningen om såkaldte vestlige værdier – liberalisering af politikken og samfundslivet efter en EU-model – er minimal, ca. 5%.

Synet på Rusland

Hviderussernes syn på Rusland er interessant. Næsten alle hviderussere er tilhængere af integration og samarbejde med Rusland. Men næsten ingen – kun ca 5% – er tilhængere af at indlemme Hviderusland i Rusland. Grunden til dette kan næppe være nogen anden end, at de fleste hviderussere frygter, at en indlemmelse i det hyperkapitalistiske Rusland vil være afslutningen på den social- og lighedsstat, som er blevet bygget op under Lukasjenko.

Der er ingen historiske, kulturelle eller sproglige grunde til, at Hviderusland skal være en selvstændig stat, adskilt fra Rusland. Det eneste grundlag for dette er, at Hviderusland har et andet økonomisk og socialt system end Rusland.

Selvstændighed?

Men vil der fortsat være grundlag for et selvstændigt Hviderusland i en situation, hvor de vestlige lande ved deres aggression – som toppede med forsøget på at gennemføre et statskup i forbindelse med præsidentvalget i 2020- har drevet landet i armene på Putins Rusland og fremtvunget en hviderussisk-russisk integration på det kapitalistiske Ruslands betingelser?

Et kapitalistisk Hviderusland ved siden af et kapitalistisk Rusland er absurd og dømt til undergang. På denne baggrund kan Vestens aggressions- og afpresningspolitik overfor Hviderusland karakteriseres som totalt mislykket. Den har ikke bare styrket Lukasjenkos position, men også fjernet meget af grundlaget for et selvstændigt Hviderusland. En likvidering af Hviderusland og indlemmelse af landet i Den russiske Føderation er på ingen måde urealistisk.

Det siger sig selv, at når over 70% støtter den økonomiske og sociale orden, som er skabt under Lukasjenko, og kun 5% erklærer sig som tilhængere af vestlige værdier, vil vestorienterede personer og partier ikke kunne komme til magten ved hjælp af stemmesedlen.

Kun ved at ødelægge Hviderusland og ruinere befolkningen – og dermed tilrettelægge betingelserne for et kup eller en farverevolution – kan Vesten håbe på at frembringe et regimeskifte i Hviderusland.

Virker sanktionerne?

Men tilsyneladende har de vestlige sanktioner ikke held med at ødelægge eller destabilisere Hviderusland.

Dels fordi det er vanskeligt at ramme det halvsocialistiske Hviderusland ved hjælp af sanktioner. Dels fordi Rusland er stærkt nok til ikke bare selv at modstå vestlige sanktioner, men også til at hjælpe Hviderusland. Dels fordi der ikke i Hviderusland er kulturelle eller sproglige splittelser, som kan bruges til at fremprovokere uro og optøjer. Og dels fordi der næsten ikke findes nogen oligarker, som kan organisere og finansiere et kup eller en farverevolution i Hviderusland.

Bjørn Nistad, Friheten