Skip to content

Fidel Castro

Tillykke, Fidel

En revolutionær fylder 90

En stor hyldest til dig, Fidel Castro, fra de danske kommunister. Den 13. august 1926 kom du til verden i Birán, Oriente-provinsen i Cuba, og siden har verden nydt godt af dine revolutionære handlinger. Selvfølgelig hjemme i Cuba som ledende kraft i kampen for revolutionen og senere som leder af revolutionen efter sejren i 1959.

Med alfabetiseringskampagnen, landbrugsreformen og senere nationaliseringen kunne du udnævne Cuba som socialistisk i 1961. Det blev du ikke populær på i USA, der indførte en fuldbyrdet blokade mod jer, der gennem tiderne er blevet forstærket og stadig er til stede.

Nederlag for USA

Selv en invasion, udført af USA med exilcubanske tropper i Svinebugten, måtte I udstå. Den havde til formål at vælte dig og den revolutionære ledelse. Men din dygtige ledelse gjorde at invasionen blev nedkæmpet på få timer. USA imperialismen led nederlag. Missil-krisen var en hård tid, men du klarede den igennem. Selv da Sovjet brød sammen, og tiden der fulgte blev den nok værste tid i Cubas nyere historie, ja så kunne du sammen med regeringen stå det igennem og gjorde alt for at mindske lidelserne for det cubanske folk.

Internationalist

Man kan ikke skrive Afrikas historie uden at nævne Fidel Castro og det cubanske folks medvirken til befrielse af dette kontinent. Angola, Namibia og Sydafrika. Den absolutte støtte til Vietnam. Du var hovedkraften i dannelsen af ALBA, solidariteten mellem de latinamerikanske lande. Internationalist er du, og det skinner igennem hos det cubanske folk, der gerne rejser ud og hjælper i andre lande.

CIA fik dig ikke

Alle revolutionære kræfter i verden ser med stor beundring på dig, Kammerat Fidel, du har overlevet 638 mordforsøg udtænkt af CIA, du har turdet bekæmpe imperialismen, du har opfordret til en fredelig verden, du har vist, at en bedre verden er mulig. Vores gave til dig er, at vi stadig vil kæmpe for at blokaden mod Cuba ophæves, at Guantánamobasens område gives tilbage til Cuba, og vores solidaritet med Cuba vil fortsætte.

Kæmpe tillykke
Kommunistisk Parti i Danmark

-ih

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk