Krigens triumf
Renato Guttuso, ”Krigens triumf”, 1966
Den italienske maler Renato Guttuso (1912-1987) udførte i 1930’erne symbolske figurkompositioner påvirket af kubismen og især af Pablo Picassos hovedværk Guernica.
Omkring 1940 engagerede han sig politisk som kommunist og deltog i modstandsbevægelsen mod fascismen. Renato var i 1947 medstifter af kunstnergrupppen Fronte Nuovo delle Arti (Den nye kunstfront), og han skabte nu socialrealistiske billedfortællinger om krigens og fredens vilkår.
For at understrege rædslerne fra Anden Verdenskrig, placerede han den ansigtsløse Warszawa-dreng under to nazistiske soldater med hjelme med dyrs ondskabsfulde ansigter og repræsenterede således alle uskyldige myrdede børn.
De stærke farver og de vilde dyr, der blotter tænderne i smerte, skaber en stormfuld og voldsom scene, hvor den hjælpeløse Warszawa-dreng står i midten med løftede hænder.
Kunstneren valgte Warszawa-drengens billede, som allerede var et berømt symbol på Holocaust, for ikke kun at henvise til Holocaust, men også som en sammenligning med Ardeatine-massakren.
Ardeatine-massakren var et massedrab på 335 civile og politiske fanger udført i Rom den 24.marts 1944 af tyske besættelsestropper under Anden Verdenskrig som repressalier for Via Rasella-angrebet i det centrale Rom mod SS-politiregimentet Bozen dagen før.
HjN