Colombia ved en ny begyndelse?
Årtier med regelmæssigt gennemførte valg har givet Columbia ry for at være ”Latinamerikas ældste demokrati”.
Hvert fjerde år gennemføres parlamentsvalg i marts og i maj præsidentvalg. Men det er ikke noget udtryk for landets demokratiske karakter.
I områderne ved Atlanterhavet og Stillehavet er det almindeligt med beretninger om massive opkøb af stemmer til fordel for højrekræfterne og intimidering af venstrefløjen, hvilket eksempelvis i La Guajira førte til, at kandidaterne trak sig, så der til sidst kun stod navnet på sønnen af en paramilitær leder på stemmesedlen.
Og 71 mord siden årsskiftet – herunder 36 oppositionelle aktivister – ville ikke synes at være et godt udtryk for demokrati i resten af verden.
Alligevel vandt det colombianske venstre i koalitionsgruppen ”Pacto Histórico” den 13. marts en helt ny sejr, der gjorde den til det største oppositionsparti: De vandt 16 ud af 108 pladser i Senatet og 25 ud af 188 pladser i Parlamentet. Hertil kan medregnes de 5 pladser, som særlovene giver den demobiliserede guerilla FARC med dens nuværende parti ”Comunes”.
UZ