Washingtons kursændring

I skyggen af Ukraine-krigen skifter USA’s regering tilsyneladende kurs på det amerikanske kontinent overfor Venezuela.

Som begge regeringer har bekræftet, mødtes i begyndelsen af marts repræsentanter for Washington med Venezuelas statschef Nicolás Maduro, hans hustru Cilia Flores og parlamentspræsidenten Jorge Rodriguez. Det var første møde siden 2019, hvor USA afbrød de diplomatiske forbindelser med Venezuela og ”anerkendte” oppositionspolitikeren Juan Guaidó som ”overgangspræsident” for det sydamerikanske land. Efterfølgende skærpede Washington handelskrigen mod Venezuela og stoppede bl.a. olieimporten samt spærrede den venezuelanske stats formue på amerikanske konti.

Nye toner fra USA

Nu er USA imidlertid henvist til ”det sorte guld” fra Venezuela, efter den amerikanske præsident Joseph Biden på grund af Ukraine-krigen har forbudt al import af olie og gas fra Rusland. Ganske vist producerer de selv en stor del af de nødvendige reserver til det indenlandske energiforbrug gennem Fracking, men talskvinden for det hvide hus, Jen Psaki, bekræftede overfor pressen, at mødet i Caracas ”frem for alt handlede om energisikkerheden”.

Synligt tilfreds kommenterede Maduro efter den to timer lange samtale i præsidentpaladset Miraflores, at hans regering var parat til at forøge olieproduktionen, hvis det var nødvendigt for ”stabiliteten i verden”. Samtalen var ”respektfuld, hjertelig og meget diplomatisk” ifølge statschefen. Man var blevet enige om at fortsætte samtalerne og udvikle en ”positiv agenda”.

Frigivelse af fanger

Næsten samtidigt oplyste State Department i Washington, at to amerikanske borgere, som havde siddet i venezuelansk fængsel, var blevet frigivet. Gustavo Cardenas, en topmanager i olieselskabet Citgo, det amerikanske datterselskab af Venezuelas statskoncern PDVSA, blev fængslet i 2017 for korruption, mens Jorge Alberto Fernandez blev fængslet i begyndelsen af 2021 som terrorist, efter han i delstaten Tächira, der ligger tæt på grænsen, var blevet opdaget med en drone. De venezuelanske myndigheder oplyste, at begge mænd var blevet løsladt af ”humanitære grunde”.

Venezuelas Kommunistiske Parti

Dette vækker ingen forståelse hos de venezuelanske kommunister. Oscar Figuera, formand for det kommunistiske parti (PCV) har påpeget på Twitter, at stadigt flere fagforeningsfolk er blevet fængslet for stærkt at have kritiseret de dårlige forhold i deres virksomheder. ”Humanitære tiltag for fædrelandets fjender, mens dusinvis af arbejdere stadig er indespærret uden rettergang, fordi de har krævet deres ret og kritiseret korruptionen. Slut med frigivelsen! Slut med kriminaliseringen af arbejdskampe!”

En officiel stillingtagen til kontakterne mellem Caracas og Washington har PCV endnu ikke offentliggjort. I lang tid har kommunisterne dog bebrejdet præsident Maduros regering, at den har givet efter for den imperialistiske aggression og dermed ofret den ”Bolivarianske revolution”s resultater.

PCV kritiserer en ”snigende privatisering” af statslige foretagender. En ”Antiblokadelov”, der er vedtaget i parlamentet, tillader regeringen at indgå hemmelige virksomhedsaftaler med investorer, uden de kan kontrolleres offentligt. Caracas begrunder det med, at man på denne måde vil forhindre straffetiltag fra USA og EU mod handelspartnere.

Balancegangen mellem USA og Rusland

Venezuelas udenrigsminister Félix Plasencia understregede i et internationalt forum i den tyrkiske by Antalya, at hans land var en ”pålidelig forbundsfælle” af Rusland og respekterer dets præsident Vladimir Putin som et ”ansvarligt medlem af det internationale selskab, som vil gøre det bedste for sit folk”.

Samtidigt er man altså også klar til at lave forretninger med USA. Deres olieselskaber vil være velkomne i Venezuela, hvis de vil vende tilbage. ”Vi har i over 100 år haft forretninger indenfor olieproduktion med amerikanske virksomheder og har aldrig forlangt af dem, at de skulle forlade landet. Hvis de respekterer mit lands suverænitet og rettigheder, kan vi opnå meget sammen”.

Ved forummets slutning afholdt Plasencia også møde med EU’s repræsentant for udenrigsanliggender Josep Borell. Detaljer om indholdet i samtalen blev ikke offentliggjort. Ligesom USA har EU også iværksat omfangsrige sanktioner mod Venezuela og har nægtet officielt at anerkende Maduro som præsident.

Energi- og oliekommissionen

Formanden for den venezuelanske parlamentskommission for energi og olie, Angel Rodríguez, forlanger ganske vist et ”meget ambitiøst” forslag fra USA, hvis de skal indgå en overenskomst om energileverancer.

Hans lands økonomiske vanskeligheder er på afgørende vis fremprovokeret af USA, sagde han til den russiske radiostation ”Sputnik”. ”Hvis jeg gør dit liv hårdt, og så pludselig har brug for noget fra dig, så må jeg da give dig en væsentlig indrømmelse, for at du går ind på det”.

Hvis sanktionerne mod Venezuela blev ophævet, kunne hans land i midten af i år genoptage olieeksporten til USA og Europa – uden derfor at skulle indskrænke kontakterne med Rusland, Kina eller Iran. Olieleverancer til USA ville ikke påvirke handelsforbindelserne eller de diplomatiske forbindelser til Rusland, understregede Rodríguez.

Disse havde udviklet sig i det forgangne år på det militære, videnskabelige og agrare område og energisektoren, og man ser ikke nogen grund i Caracas til, at man skulle afbryde forbindelserne til andre lande, ”hvad enten de er USA’s forbundsfæller eller ej”.

Normalisering af forholdene

Om det virkelig kommer til en normalisering af forholdene mellem Washington og Caracas, synes dog ikke at være sikkert endnu.

Den 11. marts oplyste dagbladet ”Nuevo Herald”, der går for at være talerør for de anti-kommunistiske eksilcubanere i Miami, at den amerikanske regering foreløbig har stoppet deres skridt til tilnærmelser, efter politikere fra begge kongrespartier højlydt protesterede. En allerede forberedt godkendelse fra oliekoncernen Chevron om at genoptage sin virksomhed i Venezuela, er derefter trukket tilbage.

UZ, Manuela Tovar