Hvad med Afghanistans befolkning?
I disse tider – hvor viljen til at hjælpe flygtningene fra Ukraine synes grænseløs – er det på sin plads at minde om forholdene i Afghanistan.
Flere internationale nødhjælpsorganisationer har påpeget, at den humanitære katastrofe, Afghanistan oplever på nuværende tidspunkt, er menneskeskabt. Og vel at mærke skabt af Vestens politik overfor Taliban.
USA har i forbindelse med krigens afslutning indefrosset 7 milliarder dollars, som dermed ikke kan bruges i Afghanistan.
Krigen skabte en flygtningestrøm på 2,8 millioner afghanske flygtninge, der flygtede til udlandet, og 3,5 millioner internt fordrevne flygtninge.
I Afghanistan lever 23 millioner mennesker med akut fødevaremangel, 9 millioner lider under reel hungersnød. De risikerer at sulte ihjel i løbet af året, og de er helt afhængige af hjælp udefra for at overleve.
Da Danmark deltog i krigen i Afghanistan, øgedes antallet af mennesker, der levede under fattigdomsgrænsen til 52% i 2016. Tallene er blevet endnu højere, efter USA trak deres styrker tilbage i august 2021.
Frem til foråret 2015 havde Danmark brugt mindst 13 milliarder kroner til militær-udgifter, og i perioden 2002 til 2020 gav vi økonomisk bistand for mere end 5 milliarder.
Til sammenligning har USA nu bevilget 280 millioner dollars til nødhjælpsprogrammer under Verdensbanken og UNHCR, og Danmark bidrager med 168 millioner kroner.
FN’s generalsekretær Antonio Guterres sagde i et interview på BBC den 29. januar, at Afghanistan er blevet et frysende helvede for mange millioner mennesker. Nu er det på tide, at USA åbner for de 100 milliarder dollars, som skulle gå til hjælpeorganisationer, men som USA har indefrosset.
Man kan spørge sig selv, hvorfor danskerne tilsyneladende er ligeglade med, at vi har påført Afghanerne så store lidelser. Der er ingen billeder på dansk tv af deres liv i sult og nød. Der er ingen indsamlinger til at sikre, at de afghanske børn ikke dør i denne vinter.
Kan vi virkelig oprigtigt begrænse vor medlidenhed og omsorg til mennesker, der lider under vold fra lande, vi ikke kan lide og samtidigt roligt se på, at de mennesker, vi har påført lidelser, bukker under for dem?
mal