Apartheid-staten Israel udnytter krigen i Ukraine

[KOMMUNIST 4-2022] I ly af krigen i Ukraine har Israel ikke alene intensiveret sine daglige forbrydelser mod palæstinenserne, men bruger, at fokus er på Ukraine til at besætte de sidste rester af Palæstina.

Israel har meldt ud, at det gerne vil modtage 100.000 flygtninge fra Ukraine, hvor dog kun de 5.000 kan være ikke-jøder. De første jødiske/ukrainske flygtninge er allerede flyttet til bosættelserne på den besatte Vestbred og i den besatte palæstinensiske hovedstad AL-Quds/Østjerusalem.

Dette er ikke en ny strategi fra Israels side. Før krigen har man i mange år forsøgt at overtale jødiske ukrainere til at flytte dertil som besættere men uden held. Israel har tætte relationer til den ukrainske præsident Zelinsky, som også er jøde.

Krig på flere niveauer

I opslag på de sociale medier ses den jødiske lobby massivt. I alle opslag verden over, hvor Ukraine nævnes, kommer disse ”trolde” (som denne type agitatorer kaldes) ind og blander sig i debatter med det formål enten at forpurre den saglige debat, eller sætte fokus på jødernes tidligere lidelser.

Israel har sendt lægehjælp, nødhospitaler og nødhjælp i massevis for at vise deres medmenneskelighed overfor flygtningene. Der rapporteres flittigt fra bl.a. Velyki Mosty, som ligger 14 kilometer fra den polske grænse.

Egne flygtninge

Men ikke et ord om de palæstinensiske flygtninge, som staten Israel selv har skabt. Hvis vi bare nævner nærområdet Libanon, befinder langt de fleste af de palæstinensiske flygtninge og deres efterkommere sig her. Disse familier flygtede dertil i 1948, da staten Israel blev oprettet, men selvom det næsten er 70 år siden, er de fortsat flygtninge. De ikke må vende hjem til deres oprindelige områder, og flere af hjembyerne eksisterer slet ikke mere.

Mange bor i dag i de 12 permanente palæstinensiske flygtningelejre på tværs af Libanon. De er ikke blevet libanesere, og de har eller ikke fået samme rettigheder som libanesere.

Verdenssamfundet svigter

De har ikke samme adgang til det offentlige sundhedssystem eller libanesiske skoler, men er afhængige af hospitaler og skoler drevet af FN.

De må ikke arbejde som eksempelvis læger, advokater eller ingeniører. Med få undtagelser må de ikke eje bygninger uden for de palæstinensiske lejre, hvor de lever i voldsom fattigdom.

Får en libanesisk kvinde et barn med en palæstinenser, kan barnet ikke få libanesisk statsborgerskab.

Palæstinenserne er 2. rangs borgere i det libanesiske samfund og kan aldrig rykke op i samfundet. Der er heller ingen udsigt til at vende hjem.

Så den Israelske stats næstekærlighed er svær at sluge. Staten udnytter en anden krig til at tage de sidste rester af det, vi kender som Palæstina, en forbrydelse mod et folk og et land som den ”frie demokratiske” verden vender det blinde øje til.

RC