Ud af EU

Ved EU-udvalget

Fransk oprør

Den franske regering har gennemført en ny arbejdsmarkedslovgivning uden om det franske parlament. Lovgivningen tager udgangspunkt i de ”anbefalinger”, som EU-kommissionen har givet den franske regering. Loven blev vedtaget pr. dekret, da end ikke medlemmerne af det regerende socialistiske parti i parlamentet ville stemme for den. På arbejdspladserne har loven ført til strejker og blokader, og det største fagforbund CGT har stillet sig forrest i kampen. I stedet for at lukke ”biksen” bliver der lavet rullende strejker, der rammer lige fra transport til strømmen. De enkelte virksomheder kan lave aftaler med deres medarbejdere, der underløber den lovbestemte arbejdsmarkedslov om arbejdstid, løn og ferie, samt indgåede kollektive aftaler, hvis 30% af de ansatte siger ja. Der er mellem 15 og 20% arbejdsløse i Frankrig. Den ugentlige arbejdstid på 35 timer vil fremover gøres gennemsnitlig, så lokalaftaler kan betyde en ugentlig arbejdstid på op til 60 timer.

Social dumping skal sikres

EU’s nye udstationeringsdirektiv har som udgangspunkt at sikre udstationerede arbejdere forbedrede forhold og behandling på lige vilkår. ”Det er at sikre, at udstationerede arbejdere altid vil være sikret den mindsteløn og de arbejdsvilkår, som i det land, de kommer fra. En rumæner vil derfor altid være sikret en mindsteløn på mellem 2 og 3 Euro. Normalt er løn- og arbejdsvilkår et nationalt anliggende, der ud fra ”nærhedsprincippet” er det enkelte medlemslands kompetence. Derfor har 11 lande sendt et såkaldt ”gult” kort til EU-kommissionen med krav om, at der ikke vil ske indskrænkninger i de enkelte landes mulighed for at definere retten til at bestemme arbejds- og lønvilkår. EU-kommissionen er af den opfattelse, at arbejdskraftens frie bevægelighed er vigtigere end de enkelte landes mulighed for selvbestemmelse på arbejdsmarkedet, og fastholder, at formuleringen: ”i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis i den medlemsstat, hvor arbejdstageren er udstationeret” fjernes fra det nye udstationeringsdirektiv. Der stræbes mod en EU-mindsteløn, der tager sit udgangspunkt i det lavest mulige.

”Handelsaftaler”

At TTIP, de hemmelige aftaler, der forhandles mellem EU og USA, ikke drejer sig om told og afgifter, kan ikke være nogen overraskelse. Det drejer sig om, at forholdene for at skabe profit i EU og USA skal være de samme for kapitalen. EU og USA har meget forskellige standarder, og de enkelte lande har altid haft mulighed for at lave ”handelshindringer” der har kunnet godtgøres i beskyttelse af menneskerettigheder, sundhed, dyrevelfærd og miljø. De dokumenter, der er sluppet ud, har vist at USA vil arbejde ud fra princippet: ”Hvad der ikke er bevist farligt, skal være tilladt”. I EU er det modsatte princip blevet brugt: ”Det skal bevises, at det ikke er farligt, hvis det skal kunne anvendes”. Forbedringer til fordel for miljøet og forbrugeres rettigheder vil, ifølge de lækkede dokumenter, betyde at amerikanske virksomheder vil kunne sagsøge den danske stat, ved en domstol, ISDN (kapitalens egen domstol) som kan tvinge staten til at betale ”erstatning” for manglende forventet profit.

Ny lovgivning i EU vil fremover tage udgangspunkt i, at virksomheder skal lettes for ”administrative” omkostninger, hvor samfundets love og regler ikke må være til en forhindring for kapitalens profit. EU har allerede underskrevet en aftale med Canada, på ovennævnte vilkår.