En lys idé eller copycat

Når alle tænker, hører og handler ens, bliver jeg trodsig og mistænksom

Af Rikke G.F. Carlsson, formand for Kommunistisk Parti i Danmark

Her gik jeg og troede, at Jacob Ellemann fik sin egen lyse idé, da han stod foran den russiske ambassade og markerede sig som alternativet til en statsminister. Her foreslog han, at Kristianiagade, hvor den russiske ambassade ligger, skulle have et nyt navn; Ukrainegade! Folk klappede, og straks gik Københavns Borgerrepræsentation i gang med at undersøge de tekniske muligheder for navneændringen.

Så fandt jeg ud af, at det sker sørme også i Oslo, at de vil have en Ukrainevej, og i nogle af de baltiske lande går de endnu videre og ønsker en plads for ukrainske helte, og endda ønsker, at alle de russere, som har været der i de sidste 400 år, skal skiftes ud med ukrainere.

Ikke at jeg havde store tanker om Jacob Ellemann i forvejen, men jeg kan ikke lade være med at tænke, om der ikke har været nogle, der har talt om dette inden rundt omkring i Europa. Bare en tanke. Der er bare noget ved hele denne Krigssfære, som ikke helt står i klare blå og gule farver. Noget grums kommer ind på min nethinde.

Danske interesser

Der var alle de landmænd, som stod på skærmen som donorer, mens vi lyttede til støttekoncerten på Rådhuspladsen. Landmænd som i årevis har udnyttet ukrainsk arbejdskraft, nogle endda fysisk banket dem, hvis de havde haft kontakt til 3F om deres urimelige arbejdsvilkår.

Vi kender historierne gennem fagbevægelsen, både i byggefagene, landbrug og hotelbranchen. Grumme beretninger der er dokumenterede i forskellige fagblade. Pludselig er de selvsamme landmænd vilde med dem. Landmænd der også har investeret mange penge i Ukraine, fordi arbejdskraften er billigere end herhjemme.

Dobbeltmoralen

Så er der hele sanktionspolitikken. Vi skal på den ene side hade alt, hvad der er russisk, men på den anden side acceptere, at olie, gas og træpiller stadig sejles ind i landet. Sikken en dobbeltmoral. Vi synes også, det er lidt synd for Carlsberg, at de i fædrelandets ånd skal boykotte deres ølsalg, når de nu har investeret så mange millioner i at komme ind på det russiske marked.

Så kan vi heldigvis bare mobbe, og det er pøbelen god til. Mange med russisk baggrund må dagligt gå bodsgang på arbejdspladser, i børnehaver og på skoler, bare fordi de ikke vil flage med et fremmed flag. For flagreglen blev da også lige ændret. Jeg har besluttet mig for at købe en flagstang til min kolonihave og hejse det røde flag med hammer og segl, bare af trods.

Hjernevask

Kulturhetzen er dog det farligste. Udstillinger, ballet, musik og statuer aflyses eller fjernes. Mon vi får en sten gennem vinduet i vores bogcafe, hvis vi stiller de russiske klassikere som Tjekov og Maxim Gorki i vinduet? Jeg syntes snart, det ligner optakten til bogafbrændinger, som vi oplevede det op til 2. Verdenskrig.

Når det danske statsTV kun holder mikrofonen samme sted, som alle de andre vestlige journalister og filmer de samme områder, som de i fælles bus bliver kørt ud til, er det svært at få øje på den journalistiske objektivitet.

Jeg har også svært ved at forstå, hvad politikerne mener med, at vi lever i et demokratisk samfund, hvor vi må tænke selv, samtidig med at alle russiske medier censureres og lukkes ned. Jeg troede, demokrati betød, at folk godt måtte og kunne tænke selv.

Vi oplever som kommunister og fredskæmpere, at der sættes lighedstegn mellem os og Putin, som er blevet til en gal Hitler, som er lig med kommunisme. Tak for kaffe, siger vi bare. Og hvis vi bare prøver – med vores kontakter i udlandet – at give vores læsere lidt historisk baggrundsviden eller bare ønsker, at der ikke skal bruges flere velfærdspenge til mere krigsmateriel, ja, så er vi Putin-elskere og landsforrædere.

Næst kærligheden

Ingen bekymrer sig om de utallige ukrainere og russere, som jo gennem historien og kærligheden er i blandede ægteskaber og derfor føler sig som et broderfolk. En tragisk situation hvor disse familier er splittet i krigen og tvinges til at være fjender.

Ikke et negativt ord eller udelukkelse af de ekstremister (Søren Pind og præst-inden), som nu vil indsamle penge direkte til våben. Hvor er terrorlovene henne? Kan det overhovedet være lovligt? Vi har da tidligere set murersvenden Anton Nielsen anholdt og sigtet for terrorvirksomhed, da man samlede ind til PFLP (Folkefronten til Palæstinas Befrielse) og FARC (Colombias revolutionære oprørsgruppe).

I forvejen har ingen tænkt konsekvenserne igennem, da Statsministeren valgte, at alle amatørsoldater nu kan forlade landet og få gratis våben uden en soldateruddannelse. Og oven i købet bliver de helt uhørt kaldt frihedskæmpere og sammenlignet med de spaniensfrivillige, der kæmpede mod fascismens fremmarch.

Hvordan bliver disse amatørterrorister kontrolleret? Hvad hvis de voldtager, røver eller bliver psykisk krigstraumesyge bagefter? Får de førtidspension? Hvor skal våbnene hen bagefter, og bliver de kontrolleret ved grænsen? Fuldstændigt uigennemtænkt farligt.

Hyld freden

Uden også at blive kaldt en sølvpapirshat, (for det bliver man kaldt på Facebook, hvis man linker andre kilder), så vil jeg her foreslå i inspirationens klare lys, at: Omø-gade, hvor den saudiarabiske ambassade ligger, bliver til Yemen Boulevard. – At Dag Hammmarskjölds Allé, hvor den amerikanske ambassade bor, bliver til Vietnam Allé og Lundevangsvej i Hellerup, hvor Israels ambassade ligger, kunne kaldes Gazavej eller Israels Plads ændres til Palæstina Plads. Det ville give lidt balance i det moralske krigsregnskab. Endnu bedre ville det være, hvis man hyldede freden i stedet for krigskatastrofer.

Imens vi venter, vil kommunisterne fortsat kæmpe mod al krig og oprustning. Vi vil fortsætte med at afsløre krigens løgne og manipulation. Der er kun én taber, og det er menneskeheden, vinderne er altid og stadig krigsindustrien.