Leder: Propaganda – et vigtigt krigsvåben

[KOMMUNIST NR. 5-2022] Det er almindeligt i krig og konflikter at sprede falske nyheder om fjenden. Den teknologiske udvikling har i dag også gjort det muligt at lave avanceret misinformation (deepfakes), som det kan være vanskeligt at afsløre.

Langsomt brydes muren ned. Et billede af et barn i kuvøse (som blev brugt i Kuwaitkrigen) har langt større slagkraft mod fjendens omdømme og moral end mange ord om krigens grusomheder. Sådanne stereotype forestillinger om, at verden består af gode og onde nationer, gør det lettere at mobilisere opinionen, når det er nødvendigt.

Derfor virker den

Propagandisten kan altid finde ”fakta” bag åbenlyse omskrivninger af virkeligheden.

Kendt er propagandaminister Goebbels ord: ”Med et tilstrækkeligt antal gentagelser og en psykologisk forståelse for de berørte mennesker ville det ikke være umuligt at bevise, at et kvadrat faktisk er en cirkel.  Det er bare ord, og ord kan formes, indtil de skjuler ideerne bag en forklædning”. Tysklands invasion af Tjekkoslovakiet i 1938 blev både af besættelsesmagten og USA forklaret som en nødvendig humanitær krig.

Fascismens fremgang

Næsten 60 år efter fik vi en krig mod Jugoslavien også af ”humanitære” årsager.  Derefter skulle befolkningerne i Afghanistan, Irak, Libyen og Syrien frigøres til menneskerettigheder og demokrati ved hjælp af bomber.

Overbevist af medier fik man folket til at tro, at en lysere fremtid gik gennem en grusom krig. Kvadratet blev en cirkel.

Altid klar med en krig

USA skabte en strategi og dagsorden for at trække NATO østover. Ruslands primære mål er at holde sine nærområder fri for amerikanske raketsystemer og stående NATO-baser lige op til sit dørtrin.  Resten er nationalisme og overmod.

Her bruges Ukraine kynisk, uden hensyntagen til civilbefolkningen som en fremragende våbenmesse, hvor regeringer står klar til at bevilge våben og vise deres produkter frem til de mange lande, som har øget militærbudget på finanslovene. En gestus til de våbenlobbyer der støtter de selvsamme politikeres valgkampe.

To sider af samme sag

Vore medier gentager NATO’s klicheer om, at Putin på alle måder er blevet ”uforudsigelig og aggressiv”. Den såkaldte frie verden fortsætter den bizarre sprogbrug, som bl.a. at Putin er ”paranoid”, ”syg” og ”sindssyg”.

På det udvidede NATO-møde den 24. marts trak generalsekretær Stoltenberg det biologiske, kemiske og det atomare kort.  Dette er Putins sidste desperate våben for at ”vinde” krigen, sagde han. I fuldt alvor meddelte generalsekretæren verden, at russernes ”totale mangel på moral og kolde kynisme” var beviser nok.

På den anden side

Russerne hævder, at det er neonazister og narkomaner, som styrer Ukraine.  Russerne hævder at have fundet laboratorier i Ukraine, som netop kan producere biologiske og kemiske terrorvåben.  Desuden er der de nazistiske Azov-bander, som terroriserer folk i østprovinserne.

Vestens medier har været hurtigt ude og udpeget Rusland som taber af propagandakrigen. Det er vel et spørgsmål om, hvilke øjne der ser.  I NATO-landene, Canada og Australien venter Putin næppe at finde forståelse for sin krig. Men udenfor ”den frie verden”, vil omtrent 75% af verdens befolkning, som har været udsat for USA’s mili-tær-magt, næppe heppe på NATO og USA.

Ikke et ord om fred

Propaganda manipulerer menneskenes overbevisninger og meninger uden at appellere til fornuften og det rationelle.

Hvis folk kan overbevises om, at fjenden er ond, så kan vi mobilisere til konfrontation, men konsekvensen bliver, at kompromis og fred med en ond modpart sidestilles med svig og nederlag. I fred kan menneskenes følelser få hvile fra uro og angst, rationaliteten kan styre, og konflikter løses uden våben.

Kampen for freden er også en kamp for tilbageerobring af et liv, som muliggør en fredelig sameksistens mellem en befolkning og dets nabolande.

Harald Reppesgaard, Friheten
Redigeret og forkortet af redaktionen.