Skip to content

Dansk motorgigant vil opføre ny fabrik

[KOMMUNIST 6-7 2022] Nye generationer af skibsmotorer med to-takts-teknologi til den globale handelsflåde vil i fremtiden blive udviklet i en nedlagt grusgrav ved Roskilde.

Det har MAN Energy Solution netop offentliggjort. Med et foreløbigt bygge- og flyttebudget på ca. 1,5 mia.kr, vil den dansk baserede to-takts gigant bygge et spritnyt hovedkvarter på 60.000 kvm med tilhørende produktionsanlæg og testmotor-faciliteter i Trekroner ved Roskilde.

Byggeriet ventes færdigt i 2027

Byggeriet ventes at stå færdigt i slutningen af 2027 med forventet indflytning i begyndelsen af 2028.

– Beslutningen om at flytte er taget for at give medarbejderne de bedst mulige rammebetingelser og samtidig etablere os et sted, hvor vi har mulighed for en løbende udvikling af de fysiske lokaliteter, siger landechef Bjarne Foldager til Søfart.

Nuværende arbejdspladser flyttes

Samtlige ca. 1.500 arbejdspladser på lokaliteterne i Ishøj, Holeby og København skal flytte med til det nye domicil. I den københavnske Sydhavn driver MAN Energy i dag to to-takts-testmotorer, hvoraf den seneste blev etableret for blot få år siden. Begge testmotorer samt et tankanlæg i Sydhavnen vil blive afmonteret og flyttet til Roskilde.

Peter Just

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk