Den danske model fejler

Af Lilli Rodeck

[KOMMUNIST 8-9 2022] Mange skælder ud på den gamle tjenestemandsmodel, hvor kvindefag, så som sygeplejerske, sygehjælper, pædagog og pædagogmedhjælper, blev sat på en ringere løn end mandefagene. Men mange glemmer, at lønnen i 90’erne faktisk var rigtigt god.

Den katastrofe i slow motion, vi ser i kvindefagene, skyldes langt hen ad vejen den danske model – på det offentlige område – hvor man laver overenskomst i procenter i stedet for i kroner og øre.

Oprindeligt blev lavtløn hævet i samme takt som alle andre lønninger, men i dag hæves lønnen med procenter sammen med andre lønninger. Det betyder, at lavtlønnen bliver mindre år for år. Det er den udvikling, de offentligt ansatte oplever. Chefer får højere lønninger år efter år, selvom de procentmæssigt får det samme.

Det er besynderligt, at ingen fagforeninger kræver, at overenskomster skal omhandle kroner og øre.

Havde man fastholdt det gamle system, ville sygeplejersker, pædagoger og og andre offentligt ansatte have bedre lønforhold, og det ville være lettere og billigere at sikre ligeløn til kvinde- og mandefag. Den ordning vil også være en bedre dansk model end det, vi oplever nu, hvor de højere lønninger stiger mere end de lavere.

At de unge ser på lønforhold, når de vælger uddannelse og arbejdsplads, burde ikke være noget, som kan undre. Det danske samfund lader sig regulere af markedskræfterne.

Politikerne, derimod, håber på, at unge vælger med hjertet. Politikerne har skabt dette system, hvor økonomi er altdominerende. Sundhedsvæsenet, skolerne og hele uddannelsessystemet styres af økonomi og markedskræfter. Når så det udmønter sig i forringelse af sundhedssystemet og ældreplejen, rammes de enkelte politikere, så de prøver at finde ordninger, som hastes igennem i Folketinget. At hastelove ikke har den ønskede effekt, skyldes den danske model og procentlønstigninger.