Skip to content

KOMMUNIST nr. 10 2022

Indsamling til KOMMUNIST

Det koster at udgive KOMMUNIST, og vi har i mange år fastholdt en abonnementspris, der ikke modsvarer de stigende priser. Derfor samler vi i perioden 2. oktober til 6. november ind til den fortsatte drift og udgivelse. Målet er at indsamle mindst 250.000 kroner.

Vi skriver for at forandre verden og være talerør for bevægelser og holdninger, der ikke kommer frem i de borgerlige medier

Vi håber, du vil støtte denne indsamling ved at indbetale et beløb – stort eller lille på Mobilepay 35 15 40 eller på vor bankkonto 5322 0389 289 (Arbejdernes Landsbank). Husk at skrive navn og ”indsamling” på indbetalingen.

Læs mere

Læs, hvad Kommunisterne mener om dagsaktuelle emner

Følg os på Facebook

Leder: Er venstrefløjen et alternativ?

Krigen i Ukraine udstiller den europæiske venstrefløj og dens manglende analyse og forståelse af kapitalismens kræfter.

Finske Vänsteralliancen gik ind for at søge om optagelse i NATO, mens det svenske Vänsterpartiet var imod Sveriges optagelse i NATO. Det polske venstrefløjsparti Razem går ind for både NATO og en EU-hær. Die Linke i Tyskland vil hverken levere våben til Ukraine eller stemme for sanktioner, der rammer andre end oligarker og det russiske militær-økonomiske kompleks.

Selvom det kan være frustrerende, anbefaler vi ikke, at man stemmer blankt ved et kommende folketingsvalg. Vi anbefaler, at du finder en kandidat, der er så meget som muligt modstander af EU og NATO.  Og at du går ind i kampen for at opbygge et stærkt kommunistisk parti.

Læs mere

Lenin på 2. sovjetkongres blandt “arbejdere i olieplettede trøjer, soldater i grå kapper, matroser i sorte uniformer og bønder i lange vadmelsfrakker”. (Maleri af S.V. Gerasimov)

Sovjetunionen 100 år

På grundlag af Lenins anbefalinger vedtog RKP(b)’s centralkomité den 6. oktober 1922: ”Det anses nødvendigt at slutte en traktat mellem Ukraine, Hviderusland, Føderationen af Transkaukasiske Republikker og RSFSR om disses sammenslutning til en Union af Socialistiske Sovjetrepublikker, således at enhver af dem beholder retten til frit at udtræde af Unionen”. 

USSR’s dannelse var et værdigt facit på de første fem års sovjetmagt. Gennem alle storme, trængsler og farer havde den magt, der var født af revolutionen, ikke blot holdt stand, men også svejset det multinationale russiske riges arbejdende mennesker sammen til én mægtig Sovjetunion. 

Læs mere

Chile stemte nej til den nye grundlov

Håbet var stort op til afstemningen om en ny grundlov, som skulle erstatte den grundlov, som blev indført under diktatoren Augusto Pinochet.

Løgne og manipulationer i medier havde held til at skræmme folk gennem hjernevask – med en teknik, som vi må erkende, at vi ikke behersker tilstrækkeligt. I en rundspørge på gaden svarede folk, at de havde stemt nej, fordi de ikke ville miste deres bolig.

Læs mere

Harald Kirschner, Chile 1973.

Stort værk om køn og race

Angela Davis’ essaysamling ”Kvinder, race og klasse” består af tretten essays, der behandler kvinders forhold under slaveriet i USA, kampen imod dette, forholdene for de frigivne slaver efter borgerkrigen, kampen for stemmeret, racismens opståen og væsen og debatten om prævention og abort. Temaerne analyseres fra 1800-tallet og frem til 1980.

Angela Davis blev kendt som politisk aktivist i 1970 i forbindelse med et gidseldrama i Soledadfængslet i Californien, hvor fire personer blev dræbt med et våben, der var registreret i hendes navn. Hun blev varetægtsfængslet, men efter 16 måneder pure frifundet og løsladt. 

Læs mere

EU’s mindsteløn er en katastrofe

De naive socialdemokrater og andre danske og svenske parlamentsmedlemmer i EU stemte nej til EU’s mindsteløn i EU parlamentet og tabte, som man kunne forvente.

EU anbefaler 600 euro, hvilket er lavere end mindstelønnen. Mange lande har vedtaget en mindsteløn ved lov og dermed forhindret overenskomster i at blive forhandlet. Den danske model er endnu mere i farezonen.

Læs mere

Giv Folkebevægelsen mod EU en vælgererklæring

Folkebevægelsen mod EU skal indsamle 70.635 vælgererklæringer for at kunne stille op til EU-Parlamentsvalget i 2024.

Gå ind på dette link for at igangsætte din vælgererklæring.

Efter syv dage får du en påmindelse i din e-boks med et link, hvor du skal bekræfte vælgererklæringen.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk