100-året for Brobys digtsamling Blod

Af John Poulsen

[KOMMUNIST nr. 12-2022] I 1920 blev der dannet en Kommunistisk Studenterfraktion (KS), som Broby-Johansen (1900–1987) blev formand for i 1921, og hvor han kom til at spille en stor rolle.

Samme år blev Studentersamfundet genoprettet, og KS indtrådte som en fraktion, men trådte ud igen i september 1922 og dannede Det Nye Studentersamfund (DNSS) under kommunistisk ledelse.

Udover at udgive bladet Pressen oprettede DNSS et forlag, og dets første udgivelse var Brobys ekspressionistiske digtsamling ”Blod”, som udkom 23. november 1922. Bogen blev hurtigt en ”skandalebog”, og fem dage efter udgivelsen blev kun en lille del af oplaget beslaglagt, 79 eksemplarer ud af et oplag på 700 eksemplarer, da resten var bragt af vejen. Begrundelsen var, at bogen havde et usædeligt indhold.

Broby blev slæbt for byretten i januar 1923 og idømt en bøde på 300 kr. subsidiært 14 dages fængsel. Hans forsvarstale, der i byretten blev læst op af hans forsvarer, blev også udgivet på DNSS’s forlag og sluttede med, at han sagde: ”Jeg ville være skamfuld over at frikendes af en lov, som beskytter og opretholder disse forfærdelige tilstande”.

Broby fandt dommen for mild og ankede den. Landsretten fastholdt i februar byrettens dom, men gjorde den betinget i 5 år. Den fastholdt, at der var tale om et usædeligt skrift, og de beslaglagte eksemplarer blev brændt. Medvirkende til, at dommen blev betinget, kan være, at forsvareren havde fået en udtalelse fra fire litterært sagkyndige, som erklærede, at der var tale om et artistisk og moralsk værk og ikke pornografisk spekulation.

Først i 1960 blev 7 af digtene trykt igen i bogen Imprimatur, uden at den blev beslaglagt, og i 1968 udgav Gyldendal bogen i fuldt omfang. Senere er den udkommet i tre nye oplag, det seneste i år på forlaget Æter i anledning af 100 året for bogens udgivelse. Bøgerne bringer foruden digtsamlingen Brobys forsvarstale i byretten og en række artikler om sagen og om Broby.

Arbejderbladets referent ved byretten i 1922 erkendte, at digtene faldt ham lidt tungt, og han havde svært ved at se deres kunstneriske værdi, ”men det betyder på ingen måde, at vi billiger politiforfølgelsen. Tværtimod mener vi, at politiet ved beslaglæggelsen af Brobys bog er gået langt udover rimelighedens grænse”.

Tonen blev noget ændret, da Arbejderbladet kommenterede, at Broby ved valget i 1926 opfordrede til at stemme på socialdemokraterne. Man skrev at ”Rudolf Broby – afvekslende kaldende sig Johansen – forsøgte først at gøre sig bemærket som ”forfatter” ved at udgive forrykte digtsamlinger, hvor han erstattede sit manglende talent med afskyvækkende griserier”.

Tonen blev ikke mindre hård i forbindelse med splittelsen i Mondegruppen i 1932, hvor Arbejderbladet kaldte ham ”Stinkdyret Broby-Johansen”.

På trods af den hårde behandling, DKP havde givet Broby gennem årene, så erklærede han i forbindelse med valget i 1973 i Land og Folk, at han anbefalede at stemme på DKP, og at ”jeg har altid stemt kommunistisk, men aldrig optrådt offentligt som anbefaler af partiet – det gør jeg nu”.

11 år efter tog han skridtet fuldt ud og meldte sig ind i DKP igen. Hans begrundelse var, at han var ”træt af at blive misbrugt af de såkaldte venstreorienterede”. Kort efter blev han udnævnt til æresmedlem af Kommunistiske Studenter for sin indsats i Kommunistisk Studenterfraktion i 1920’erne.