I Iran kæmper folk for frihed, værdighed, fred og retfærdighed
Uddrag af Irans tale på det 22. internationale møde i Havana
[KOMMUNIST nr. 12-2022]
Kære kammerater,
I de sidste uger har Iran oplevet fremvæksten af en ny massebevægelse – i alle dets 31 provinser i mange små og store byer, med protesterende der kræver basale menneskelige og demokratiske rettigheder og social retfærdighed. De kræver klart afgangen af det herskende teokratiske diktatur.
Denne masseprotest er det fjerde store og langvarige oprør, som har fundet sted i løbet af de sidste 12 år. Det viser klart, at det herskende diktatur og dets reaktionære teokratiske dogmer afvises vidt og bredt af Irans folk, med kvinderne, studenterne og ungdommen forrest i kampen.
De nuværende udbredte protester følger efter to års uafbrudte og udbredte strejker blandt arbejdere, lærere, pensionister og demonstrationer af kvinder og studenter mod regimets drakoniske og anti-folkelige politik, som har medført tidligere usete grader af fattigdom i befolkningen.
Selv efter regimets egne statistikker lever næsten 40% af befolkningen under fattigdomsgrænsen i Iran. Dette er et resultat af årtiers neo–liberale politik, ført af regeringen og foreskrevet og opmuntret af IMF og Verdensbanken, som har medført hovedkulds privatiseringer, lukning af mange små og mellemstore virksomheder, skyhøj arbejdsløshed og den brutale nedbrydning af arbejdernes rettigheder og beskyttelse. Regeringens klasseinteresser er fast knyttede til det korrupte og snyltende storborgerskabs interesser, og sammen kontrollerer de dette lands økonomiske og politiske retning.
De uafbrudte oprør hos Irans arbejdende folk – især blandt kvinder, ungdommen, studenterne og ( for nylig også) kontraktarbejderne i de sydlige oliefelter – udgør en betydelig udfordring for den herskende klasse. Vort parti ser, at de imperialistiske kræfter og deres reaktionære allierede i vort område – især Saudi-regimet og den racistiske israelske regering – ser de nuværende opstande som en lejlighed til at blande sig i Irans indre anliggender og støtte anti-demokratiske kræfter som resterne af den fordrevne Shahs regime og Mojahedin-e Knaigh Organisationen, som har base i Albanien og bliver sponsoreret af Saudierne.
Vi har gjort det meget klart, at vort parti vil kæmpe imod enhver imperialistisk intervention i Iran. Vi har opfordret Irans progressive og venstreorienterede kræfter til at slutte op om en anti-diktatorisk front for etableringen af en national demokratisk regering, der vil oprette frihed, uafhængighed og social retfærdighed i Iran.
Vi må understrege, at på trods af det iranske styres anti-imperialistiske retorik har den islamiske republik under overfladen været en trofast støtte for imperialistiske interesser.
Dette spænder over støtten til contraerne i Nicaragua og hemmelig kontakt med USA og Syd Afrika op gennem 80’erne, til dets aktive deltagelse i USA’s destabilisering af Folkets Demokratiske Republik i Afghanistan i 80’erne, borgerkrigen i Tajikistan i 1991, den senere invasion og besættelse af både Afghanistan og Irak – og dets vedvarende støtte til nogle af de mest reaktonære kræfter i regionen inklusive Taliban.
Irans islamistiske republiks udenrigspolitik drives kun frem af det teokratiske regimes overlevelsesinstinkt. Derfor vil regimets ledelse – i modstrid med dets egen propaganda – nå til enighed med USA, men det vil yderligere fortsætte med at samarbejde med amerikansk-ledede imperialistiske interesser i regionen.
Regimets udenrigspolitik er forvoven og farlig og hverken repræsenterer eller tjener det iranske folks interesser.
Tudeh-partiets 7. kongres fandt sted i juni 2022. Kongressen vedtog at forberede grundlaget for en National Demokratisk Revolution og dermed rive Iran ud af diktaturets kløer frem mod et stadium, hvor en fundamental forandring kan realiseres med og for det iranske folk.
I denne kamp er det af afgørende betydning, at vi kommunister opnår det arbejdende folks tillid for at mobilisere til en Folkefront. Dette kan kun opnås ved at sammenkæde krav om demokratiske og menneskelige rettigheder med fundamentale forandringer for at forbedre de socio-økonomiske forhold for flertallet.
Uden denne brede Folkefront vil de reaktionære kræfter vinde indflydelse og dernæst politisk indflydelse, således som det skete i 1979 i Iran.
Det iranske Tudeh partis centralkomite
Forkortet af redaktionen