Skip to content

Mexicos præsident i spidsen for at bryde blokaden mod Cuba

Af H. Boye Svendsen, Friheten

[KOMMUNIST nr. 4-2023]  Mexico vil lede en international bevægelse for at stoppe den amerikanske regerings ”umenneskelige” blokade mod Cuba.

cubaflagMexicos præsident Andres Manuel López Obrador, der populært kaldes AMLO efter sine forbogstaver, fordømte den 60 år lange amerikanske blokade mod Cuba som ”umenneskelig”.  Han sagde, at en global kampagne for at få den sluttet må være mere aktiv og klagede over, at selvom et kæmpe flertal af jordens lande hvert år stemmer imod USA’s embargo i FN’s generalforsamling, ændres ingenting nogensinde.

AMLO priste også den cubanske revolution for at have oprettet ”et af de bedste sundhedssystemer i verden”.  Han takkede Cuba for at have sendt læger og for at yde medicinsk hjælp til mennesker i fattige områder i landsbyer i Mexico og til andre lande rundt om i verden.

López Obrador kritiserede det ”nyliberale oligarki”, som styrede landet før ham, og de ”korrupte nyliberale privatisatorer”, som solgte ud af mange af den mexicanske stats ejendele, og sagde, at målet for hans regering ”er at etablere et offentligt sundhedsvæsen og at garantere folkets ret til et sundhedsvæsen”.

”Retten til sundhedstjenester er en grundlæggende menneskerettighed, og den kan ikke behandles som et marked”, erklærede AMLO.

Den mexicanske leder kom med disse kommentarer på en pressekonference den 11. februar i den sydlige havneby Campeche sammen med Cubas præsident ­Miguel Diaz-Canel. Konferencen handlede om de to landes samarbejde indenfor folkesundhed, og der deltog også en række cubanske læger, som var i Mexico som led i en solidaritetsopgave.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk