Længe leve fantasien

Af Lilli Rodeck

[KOMMUNIST nr. 11-23] Kommunerne har i begyndelsen af efteråret lagt hovederne i blød for at finde besparelser på det kommende års budgetter. Især på ældre skal der spares. I min kommune har de virkeligt lagt sig i selen, for at besparelser ikke skulle ramme erhvervslivet. Min kommune mener nemlig, at kommunalbestyrelsen er sat i verden for at gøre livet lettere for erhvervslivet. Det koster på socialområdet, klimaregnskabet og for de ældre.

En af de allerede indførte budgetforbedringer er gennemført, selvom en budget­aftale først er gældende fra 2024. Nu skal ældre medborgere selv betale transport til læge og genoptræning. Det bliver 50 kr., og det selvom de fleste kan få transport billigere gennem handicap-flex. Og lur mig, om ikke kommunen har en aftale med flex eller en anden busleverandør, som er endnu billigere, så kommunen tjener på ordningen. Min kommune gør nemlig ikke meget, medmindre den kan tjene på det.

En af de grovere ideer er at for at spare på hjælpen til personlig pleje til ældre, kan man få en skærm sat op i badeværelset, så man kan se den ældre selv gå i bad. De vil være nær ved, så de kan træde til, hvis den ældre falder eller på anden måde får brug for hjælp. De påstår, at de vil kommunikere med den ældre i tilfælde af fald eller hjertestop.

Mit badeværelse er så lille, at hvis jeg falder, vil jeg højst sandsynligt slå mig bevidstløs – men ok, de kære venlige mennesker vil snakke med mig. De vil så, efter at have fornøjet sig med at kigge på min vask, komme og vaske mit hår og så skride igen, når det er sket. Jeg gad vide, hvor mange der synes, at det er en god idé. Personligt synes jeg, det er smagløst og uetisk at tilbyde ældre dette, uanset om den ældre er kendt for at falde i eget hjem.

Hvilke flere smarte idéer, de har fundet på, ved jeg ikke endnu, men jeg er sikker på, at de kreative kommunal­bestyrelsesmedlemmer har flere gemt i skuffer og skabe. Og de ældre er altid et godt område at spare på, da de nok dør inden næste kommunevalg. Og dør de ikke tids nok, kan aktiv dødshjælp jo hjælpe med dette.

Man taler om en værdig død, men hvad med at tale om et værdigt liv. At blive overvåget i sit badeværelse er uværdigt og umenneskeligt. Man kan få den tanke, at et ugentligt bad kan blive til bad hver 14. dag eller en gang om måneden. Ældre er jo lige­glade med, hvordan de lugter.

Føj for en tankegang. Og jeg er ikke i tvivl om, at overvågning i badeværelser og toiletter er forbudt. Det krænker menneskerettighederne, datalovgivning og garanteret masser af andre love.

Min kommune har givet bad én gang om ugen og rengøring, med skift af sengetøj, tre kvarter hver tredje uge.

Hvad fremtiden byder på, ved jeg ikke. Jeg ser rodet vokse og mit hus blive mindre og mindre, da ingen ville kunne klare de umenneskelige krav, der sættes til social- og sundhedshjælperne i hjemme­plejen.