I krig kan man ikke være på ingens side

Af Margit Andersen

[KOMMUNIST 12-2023] Det lakker mod den tid, hvor der ikke er flere tilbage af dem, der oplevede 2. Verdenskrig og besættelsen, og derfor er det godt, at vi har forfattere, der holder erindringen om den tid i live, for det kan hjælpe til med at gennemskue de krige og besættelser, der stadig finder sted.

Kirsten Thorup gjorde det med romanen Indtil vanvid, indtil døden (2020), som nu følges op af Mørket bag dig. I første bind er det den unge Harriet, der fortæller om sit liv og forelskelsen i piloten Gerhard. Han var med i den finske vinterkrig for at bekæmpe bolsjevismen, og da han under verdenskrigen melder sig til Luftwaffe, er det ikke, fordi han er nazist, men stadigvæk ud fra sit kommunisthad. De når at få to sønner, før Gerhard omkommer under et bombetogt over Sovjetunionen.

I bind 2 er vi nået til 1943, og Harriet sidder tilbage med sine børn i en lejlighed på Frederiksberg. Økonomisk set har hun det godt med sin tyske enkepension, der bliver hentet i den danske nationalbank, men hun lider under savnet af sin mand, som hun også elsker efter døden. Heldigvis har hun et netværk af familie og venner, der ikke deler hendes tyskvenlighed, men ser bort fra den, og dertil et par andre krigsenker. Hun selv er efter et ophold i München blevet opmærksom på nazismens brutale ideologi, men befinder sig langt henad vejen i et vadested og deler sol og vind lige uden at tage stilling.

Da drengene er kommet i børnehave, trænger hun til noget at rive i, ikke for pengenes skyld, men for at gøre gavn og blive afledt. Hun får arbejde i von Schalburgs Mindefond, der ledes af dennes enke, og som giver sig af med at sende pakker til danskere i tysk krigstjeneste og hjælpe deres familier. Det arbejde udfører hun med liv og lyst indtil der sker ting, der får hende til at holde op.

Harriet er en virkelig person, der har fortalt forfatteren om sit liv, men romanen er en blanding af digt og virkelighed. De historiske begivenheder er helt på plads, og virkelig er også reserveofficeren Knud Skou, der bliver Harriets logerende og senere hendes elsker. Han er aktiv i modstands­bevægelse, men da han oplever, at nogen forfordeler våben fra Sverige til fordel for sig selv, sørger han for ad egne kanaler at skaffe våben til de civile modstandsgrupper. Det fører til, at Schjødt-Eriksen fra Den lille Generalstab lader udsprede rygter om, at Skou skulle have nazistiske tilbøjeligheder, og han bliver lokket i en fælde og likvideret. Den historie vil gamle læsere af Land og Folk og Fremad kunne nikke genkendende til.

Da frihedsbudskabet lyder og udløser euforisk glæde, deltager Harriet ikke, men går i hi på et hotel. Hun var for længe om at indse, at i krig kan man ikke være på ingens side, og alene hendes tyske enkepension er nok til at kunne stemple hende som landsforræder, også selv om hun husede Knud Skou og andre modstandsmænd. Her slutter romanen, men forhåbentlig har Thorup lagt an til et tredje bind, så vi kan få at vide, om det lykkes Harriet at lægge mørket bag sig.

Til sidst lige en advarsel. I første bind var det som nævnt Harriet, der var fortæller. Her er det en udenforstående, som titulerer Harriet med du. Det stilistiske eksperiment kan virke lidt forvirrende i begyndelsen, men når man har vænnet sig til det, fungerer det fint og skaber en nærhed mellem fortælleren, Harriet og læseren.

Kirsten Thorup: Mørket bag dig. Gyldendal. 534 sider. 300 kr.