Effekt om 22 år – helt til grin

[KOMMUNIST 12-2023] Normalt kritiserer jeg regeringen i almindelighed, kapitalismen i særdeleshed, for altid at tænke økonomisk kortsigtet. Manglen på planlægning og investering til gavn for befolkningen synes aldrig at høre op. Men nu må jeg alligevel give regeringen, at den har tænkt langsigtet. Hele 22 år frem i tiden har de tænkt. Om det er bevidst eller ubevidst, skal jeg lade være usagt.

Dette nyfødte barn må vente til det selv skal have børn, da det først er om 22 år, der er udsigt til at blive løftet ud af fattigdom med regeringens nye plan.: Dette nyfødte barn må vente til det selv skal have børn, da det først er om 22 år, der er udsigt til at blive løftet ud af fattigdom med regeringens nye plan.

Desværre er substansen af denne ”langsigtede” tænkning, at det handler om, at 4.000 børn skal vente 22 år på at blive løftet ud af fattigdom. Så er det selvfølgelig nogle andre børn, der er tale om, da de, der er fattige nu, jo ikke bliver hjulpet.

Den nye kontanthjælpsaftale, som vi bragte en artikel om i sidste nummer af KOMMUNIST, viser sig at være endnu mere latterlig end først beskrevet.

De politiske skåltaler

”Jeg er en rigtig glad socialdemokrat. Vi laver en aftale, der skaber nogle rammer, hvor færre børn vokser op på de allerlaveste ydelser”, sagde beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). Sådan udtalte en glad beskæftigelsesminister flankeret af blandt andet Det Radikale Venstre og SF.

”Vi har nu sørget for, med denne her aftale, at få 3.500 børn ud af fattigdom”, udtalte Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører for SF.

Men efterfølgende har en række organisationer stillet en række spørgsmål til Økonomiministeriet vedrørende de udregninger, der ligger bag aftalen.

Svaret fra Økonomiministeriet er tåkrummende. De 4.000 børn kan først forvente at blive økonomisk løftet fra 2045. Det vil sige om 22 år. Bedst som man tror, at regeringen med deres ulighedsskabende politik ikke kan komme længere ned, så åbner der sig en lem i gulvet.

Statistikken taler for sig selv

Danmarks Statistik skønner, at der lever omkring 53.000 børn i relativ fattigdom i Danmark. Ifølge et interview med DR trak beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) voldsomt i land, da svarene fra Økonomiministeriet blev forelagt hende.

Hun havde aldeles aldrig talt om 4.000 børn, men derimod en her og nu-effekt for ca. 2.000 børn. Altså en her og nu-effekt, der først gør sig gældende i 2026. Altså forslår kontanthjælpsaftalen som en skrædder i helvede. De tørre tal taler for sig selv. 53.000 børn i fattigdom, 2.000 bliver løftet om tre år og 4.000 børn om 22 år.

Det er på tide, at der bliver sat en stopper for denne nederdrægtige umenneskeliggørelse af mennesker udenfor arbejdsmarkedet, hvoraf mange af dem har børn, der bliver påvirket.

I et land, hvor dagpengeperioden er på 2 år, er der heller ikke langt fra ordinær beskæftigelse og til fattigdom, hvis man skulle være uheldig at miste sit arbejde, blive syg, komme til skade eller lignende. Man kan argumentere for, at grænsen mellem den forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtageren bliver mere udvisket.

Vejen til samfundets bund og fattigdom er kort i Danmark.

MMJ