Økonomi

Af Bo Møller

Et nyt skattevæsen

Regeringen har erkendt, at der er noget ravruskende galt med det danske skattevæsen, så i forbindelse med præsentationen af finansloven for 2017 og 2025-planen præsenterede skatteministeren et dokument om, hvorledes de enorme problemer i SKAT efter hans mening kan løses.

Problemer er der nok af

• Der er på bagrund af den manglende kontrol blevet stjålet måske 13 milliarder kr. i forbindelse med udbytteskatteordningen.
• Kontrollen med momsindbetalingerne er yderst mangelfuld. Hvor meget svindelen beløber sig til, vides desværre ikke. EU regner med, at der mangler over 18 milliarder, mens andre skønner, at beløbet er væsentligt lavere, men dog langt fra ubetydeligt.
• Der har ikke været ført kontrol med udførslen af sorte formuer til skumle skattely-lande.
• Kontrollen med de store multinationale selskabers skattebetaling er meget lemfældig.
• Opkrævningen af gæld til det offentlige (skattegæld og f.eks. betaling for børnepasning) er stort set gået i stå.
• Vurderingen af ejendomme, der danner grundlaget for ejendomsbeskatningen, er suspenderet, da de seneste års resultater var alt andet end troværdige.

Skatteministerens plan

Helt generelt må skatteministeren indrømme, at når det hele er gået så galt, er årsagen, at der i de sidste mange år er skåret kraftigt i personalet i skattevæsenet. Det skal der nu rådes bod på med nogle nyansættelser. Ministeren praler selv med, at der skal ansættes 2.000 flere, men uden planen antages det, at 1.000 stillinger ville blive ledige pga. naturlig afgang, så i alt vokser antallet af ansatte over de næste 4 år kun med omkring 1.000. Det samlede resultat bliver, at der i 2020 kun vil være ansat ganske få flere end i 2010. Over de næste 4 år afsættes i alt knap 7 milliarder kr. til at styrke SKAT, men det er altså kun 1,7 milliard kr. pr. år. Det lyder selvfølgelig af meget, men sammenlignet med f.eks. de stjålne udbytteskattepenge på mindst 13 milliarder kr. og de foreløbig måske 14 milliarder kr., der er tabt, fordi SKAT ikke har magtet at inddrive borgernes og virksomhedernes gæld, så er beløbet nu ikke imponerende. I øvrigt skyldes ca. 1 milliard kr. ud af de i alt 7 milliarder især nogle nye EU-krav til toldsystemerne, som regeringen mener, at vi skal følge, men som ikke umiddelbart skæpper i den danske kasse.

Andre tiltag

Skatteministeriet vil – hvilket virker helt uforståeligt – nu sprede både de nye, men også eksisterende arbejdspladser i SKAT ud i landet. Dette sker i forbindelse med, at hele SKAT skal opdeles i en række selvstændige styrelser direkte under skatteministeriet. Det lyder jo altid godt med at skabe arbejdspladser i provinsen, men al erfaring viser tydeligt, at de første resultater vil være et stort tempotab, idet mange medarbejdere vælger at sige op i stedet for at flytte ud med alle de problemer, det giver for den enkelte og for hele familien. Herudover skal der ske en fornyelse af de mange meget komplicerede edb-systemer, som SKAT anvender.

Konklusion

Det er positivt, at regeringen nu har indset, at den nedskæringspolitik, som de skiftende skatteministre har stået for, har været en katastrofe for statskassen og for hele landets økonomi. Men den smukke plan vil givetvis vise sig ikke at være tilstrækkelig.

Som kommunister skal vi i øvrigt være opmærksomme på, at for langt de fleste lønmodtagere, pensionister, uddannelsessøgende mv. er mulighederne for at snyde i skat meget begrænsede. For virksomheder og selvstændige er mulighederne langt større, og de bliver selvfølgelig brugt. Så den svigtende skatteopkrævning har generelt ført til en overførsel af penge fra de fattigere til de rigere!