Svækkelse af retssikkerheden for landets borgere
Af advokat Kirsten Bindstrup
[KOMMUNIST nr. 1-2024] Folketinget vil yderligere svække borgernes retssikkerhed ved aftalen om domstolenes økonomi.
Det har længe været kendt som et kæmpe problem, at domstolsreformen under Lars Løkke Rasmussens regering fik betydeligt færre domstole og masser af administrative besparelser, så sagerne ikke kan behandles inden for rimelig tid. Jeg har sager, der snart er 4 år gamle uden at være afsluttet ved en dom eller frifindelse, og sådan er det over hele landet.
Domstolene har længe bedt om flere midler til ansættelse af mere personale, især dommere og administrativt personale, for at nedbringe ventetiderne ved domstolene. Lange ventetider på at få sagerne afgjort er nedbrydende for tilliden til retssystemet.
Rig og retfærdighed
Udover en pose penge på 2,3 mia. kr., som langtfra er nok, medfører aftalen et kæmpe brud på retssikkerheden for landets borgere, idet følgende sker:
Forhøjelse af grænsen for småsags proces fra 50.000 kroner til 100.000 kroner. Det betyder, at man ikke kan få en advokat beskikket, ingen fri proces og ingen retshjælpsdækning for sager under 100.000 kroner.
For mange er 100.000 kr. og derunder meget at have udestående uden at kunne få hjælp til at inddrive beløbet ved en domstol. Det betyder også mere arbejde til den enkelte dommer, der ikke har professionelle parter til at føre sagerne. På alle måder dårligt. Det betyder, at mange giver op og ikke går til domstolene med deres krav eller opgiver, hvis de er sagsøgt. De velhavende har ikke problemet, de ansætter bare en dyr advokat til at føre sagen for sig.
Besparelsespukler
Strafferetligt ændres grænsen for nævningesager fra 4 år til 6 års strafpåstand fra anklagemyndighedens side. Det betyder, at i stedet for tre juridiske dommere skal sagerne kun dømmes af én juridisk dommer og to lægdommere i stedet for seks. Det er meget dårligt for retssikkerheden for den tiltalte. En langt bedre besparelse ville være at nedsætte straffen i stedet for som sket, at hæve den igen og igen, hvilket har medført flere nævningesager.
Yderligere har man ændret reglerne, så domsmænd eller nævninge ikke længere skal deltage i spørgsmål om udvisning eller rettighedsfortabelse mv. Det kan for enkelte være mere indgribende end selve straffen. For lægdommerne har det været en retssikkerhedsmæssig garanti for den tiltalte ved fastsættelse af andre sanktioner end straf.
At lægdommere afskæres fra at deltage som tidligere er en svækkelse af tilliden til domstolenes afgørelser. Der ses ikke nogen klare besparelser heri, hverken økonomiske eller tidsmæssige.
Det er endnu et skridt til at undergrave et demokratisk retssamfund, i lighed med andre tiltag, Folketinget har foretaget inden for de sidste år. Det er værd at lægge mærke til, at samtlige partier har vedtaget ovenstående.