Skip to content

Fødevareforbundets a-kasse fusionerer

[KOMMUNIST nr. 2-2024] Fødevareforbundet NNFs A-kasse fusionerer den 1. januar med Din Faglige A-kasse.

Det besluttede 270 delegerede enstemmigt ved et ekstraordinært møde i a-kassen.

Forbundsformand for NNF, Ole Wehlast, der også er formand for a-kassen, begrundede fusionen med, at udgifterne til at drive a-kassen løbende er steget, ikke mindst til IT-systemer, og derudover er lovgivningen på området blevet mere kompliceret.

Flere til at betale driften

Din Faglige A-kasse er en fælles a-kasse for medlemmerne af Dansk El-Forbund, Blik og Rørarbejderforbundet, Malerforbundet, Fiskernes Forbund og Dansk Artist Forbund. Med fusionen vil det samlede medlemstal være på 52.000. Dermed vil der være flere til at betale regningen for driften.

Medlemmer af a-kassen vil efter fusionen fortsat kunne henvende sig på de ti a-kassekontorer, som de kan i dag. Helt formelt træffes den endelige beslutning om at sammenlægge de to a-kasser i slutningen af 2024.

/PeJu

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk