I sidste ende handler politik også om menneskeliv

Grækenland

[KOMMUNIST 4-2024] Den 28. februar 2023 om aftenen skete der en tragisk togulykke i det centrale Grækenland, nærmere bestemt i regionen Thessalien. Et passagertog med ca. 350 passagerer kolliderede frontalt med et godstog. Ulykken endte tragisk med 57 døde og 85 kvæstede.

Folk i sorg søgte forståeligt efter svar på, hvordan dette kunne ende så galt. ­Regeringen forsøgte hurtigt at placere ansvaret på en enkelt medarbejder, der efterfølgende blev anholdt og retsforfulgt. Transportministeren gik af, for efter eget udsagn, at ære ofrene.

Der blev erklæret landesorg i tre dage, og så burde det jo være det. Men nej. For den frygtelige ulykke var et produkt af helt andre faktorer end blot ét menneskes fejl.

Jernbanearbejderne viste hurtigt, hvad det hele reelt set drejer sig om, nemlig nedskæringer, udliciteringer og generel nedprioritering af sikkerhed og kvaliteten af det græske jernbanenet.

De ansatte ved den græske jernbane nedlagde kort efter hændelsen arbejdet og indledte en strejke. Deres budskab var, at de i årevis har advaret mod den manglende sikkerhed. Dette var et resultat af nedskæringer og privatisering, der har presset de ansatte, materiellet og dermed sikkerheden til det yderste. Togulykken var en direkte konsekvens af dette.

At regeringen på ingen måde ønskede at forholde sig til dette, er blot ét eksempel på den ansvarsforflygtigelse, som magthaverne lægger for dagen. Det er det græske folk, der betaler prisen, og i dette konkrete tilfælde blev det for 57 mennesker den højeste pris.

Deres profit – vores liv

Onde tunger begyndte hurtigt at italesætte jernbanearbejdernes strejke, de massive demonstrationer i Athen og andre byer som et mediestunt fra kommunisterne og den venstreorienterede del af den græske fagbevægelse.

Men blot antallet af demonstranter dengang, og netop også nu her et år efter hæn­delsen, viser en folkelig utilfredshed. En utilfredshed, der rækker langt ud over de parti- og fagpolitisk interesserede.

Blot en uge efter ulykken samlede op mod 40.000 mennesker sig alene i Athen. Lignende store protester spredte sig hurtigt til andre byer og fortsatte i tiden efter, med høje deltagerantal.

Her et år efter ulykken vises det tydeligt, at folket ikke har glemt ulykken. De har på ingen måde heller glemt, hvem der bærer ansvaret, samt at magthaverne søger at tie sagen ihjel. Det græske folk ønsker ikke, at dets samfund skal sælges ud til lavestbydende, så nogle få kan høste profit.

Under parolen ”Deres profit eller vores liv” gik tusindvis af mennesker på gaden over hele Grækenland på årsdagen for ulykken. De græske samfund i andre lande mødte op foran deres ambassader, også i Danmark, hvor over hundrede var mødt frem.

Op mod 1 million har underskrevet et krav om en tilbundsgående undersøgelse af sagen. Sammen siges der fra over for kapitalismens udsalg af de fælles goder.

Martin Minka