Hvem bestemmer uddannelserne

Kapitalfond med indflydelse på SU- og uddannelsesreformer

Af Birgit Sørensen

Kapitalfonden Axel råder over en ”tænketank”, som hedder Axelfuture, og som har til formål at skabe optimale forhold for erhvervslivet.

Tænketanken inviterede i marts i år Ulla Tørnæs til konference sammen med en stor mængde ledere fra erhvervslivets top. Det er ikke nyt, når Axelfuture på konferencen stillede forslag om, at der skulle skæres i Statens Uddannelsesstøtte, men regeringens forslag til, hvordan nedskæringen skulle foregå, så i udpræget grad ud til at være inspireret af de forslag, som var fremlagt på konferencen.

SU-rådet nedlagt

Regeringen havde forinden ved udgangen af 2015 nedlagt SU-rådet, som var sammensat af studerende, lærere og eksperter, med det formål at rådgive regeringer på SU-området. Udvalget havde eksisteret siden 1970.

Regeringens nedlæggelse af SU-rådet så tæt på, at den barslede med et forslag om forringelser i SU’en inspireret af Axelfuture, viser med al tydelighed, at regeringen ikke er interesseret i oplysninger fra de berørtes repræsentanter eller forskere fra universitetsmiljøet med særlig viden på området. De er heller ikke i denne sag interesseret i befolkningens holdninger, for undersøgelser viser, at et stort flertal af befolkningen ønsker SU’en bevaret i sin nuværende form.

Det er tydeligt, at regeringen foretrækker at gå direkte efter erhvervslivets ønsker, hvilket nok ikke overrasker. Det interessante spørgsmål er, hvad vi på sigt bliver for et samfund, hvis det er hensynet til erhvervslivets profitter, som styrer udviklingen.

Erhvervsrettes

Uddannelsessystemet herhjemme er i en længere årrække, og med skiftende regeringers medvirken, blevet tiltagende erhvervsrettet. Det har både haft indflydelse på de studerendes vilkår, hvad der skal være plads til at studere og forske i, og på hvem der skal tage beslutninger derom.

I 2003 blev ”Universitetsloven” indført, og denne lov banede vejen for den regn af ændringer, som siden er sket. ”Universitetsloven” afskaffede en ledelsesform på universiteterne, hvor de ansatte havde en del indflydelse og bl.a. tog beslutninger ved hjælp af ”kollegiale drøftelser.”

Ledelsesformen blev nu mere topstyret og managementpræget. ”Den fri forskning” blev besunget, men loven stillede samtidig krav om detailregulering og kontrol af universiteternes aktiviteter via undersøgelser og målinger.

Dette skabte et ikke finansieret behov for administration, og forskerne var i tiltagende grad tvunget til at søge samarbejdspartnere (ofte private virksomheder) og råds- og fondsmidler til deres forskning. Da kun 10% af de ansøgte råds- og fondsmidler bevilges, nedsatte det tiden til forskning, samtidigt med at alle tiltagene gjorde den mindre fri.

Men kun til det private

Humaniora er siden blevet kraftigt beskåret og dermed også nedskåret med hensyn til studiepladser, da det private erhvervsliv ikke på dette historiske tidspunkt ser et potentiale i ”humanister”. Som en konsekvens af regeringens nyeste bebudede besparelser, lukkes der for studenteroptaget på 9 studieretninger på Humaniora ved Københavns Universitet, og det er især sprog- og kultur fag, der rammes.

I Axelfutures forslag til det de kalder ”forslag til et mere bæredygtigt uddannelsessystem”, optræder flere yderligere forslag til nedskæringer på uddannelsesområdet, og meget tyder på at de nok skal blive gennemført.

F.eks. skal flere unge direkte i gang med en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse og færre optages på gymnasieuddannelser. De længerevarende uddannelser, der retter sig mod den offentlige sektor, skal yderligere beskæres.

Der foreslås endvidere yderligere tiltag i form af mål- og detailstyring og mere strategisk ledelse på uddannelserne. Det nævnes, at der skal satses mere på matematik på alle niveauer i uddannelsessystemet, og at alle gymnasieuddannelser skal have matematik på ”B-niveau.”

Måske er det med matematik en god ide, for det kan være nyttigt at kunne forstå matematik. Men hvis det indføres samtidig med, at tiden til at gennemføre studier via SU-reformen og flere andre tiltag skæres, og det at studere i højere grad skal erhvervsrettens, går vi i en retning, hvor der bliver lavere til loftet for alle andre end erhvervslivet.