Kulturliv
Film værd at se
– Cafe Society
– Havet brænder
– Jacob Holdt
– Klanen
– Snowden
– Fuglene over sundet
Film ikke værd at se
– Klassefesten 3
– Inferno. Politiken om Inferno: ”Hele fænomenet virker lidt hengemt og hinsides sidste udløbsdato.”
Giv i stedet pengene til Kommunists indsamling
Censur på Facebook
Facebook er allergisk over for nøgne damer, og det har ramt Vejle Kunstmuseum, som i øjeblikket viser udstillingen Kampråb og Poesi med Røde Mor og den tyske gruppe Werk-statt Rixdorfer Drucke. Det er Røde Mors røde logo med en storbrystet kvinde, der er blevet fjernet på museets Facebook side. Det samme er sket med det legendariske billede fra Vietnamkrigen, hvor en nøgen pige kommer løbende, efter at amerikanerne har smidt napalm. Man kunne have ønsket, at man gik frem med samme iver, når der drejer sig om grove og krænkende racistiske udtalelser, men det er ikke tilfældet.
Musik på skrump
Som vi tidligere har været inde på, så skal de fem landsdelsorkestre i de kommende år spare 2% om året for 2016-19, i alt 9,6 mill. kr., der svarer til ca. 20 musikere. Det er blevet antydet, at man kunne nedlægge et af orkestrene for at skaffe penge til de andre. Før i tiden var det de lokale amter, der gav støtten til orkestrene, men efter kommunalreformen i 2007 er det kulturministeriet, der har overtaget opgaven, og det har ingen forståelse for orkestrenes betydning i landsdelene. Det virker jo mærkeligt, at regeringen taler så meget om at flytte statslige arbejdspladser til provinsen og samtidig med nedskæringerne tvinger orkestrene til at afskedige musikere. Kulturministeren har på baggrund af reaktionerne fra orkestrene nedsat en såkaldt taskforce gruppe, der skal komme med ideer til, hvordan orkestrene kan spare penge. Musikkyndige har gjort opmærksom på, at man jo ikke, hvis man skal spille en symfoni, kan skære 2% af musikerne væk. Gruppen og kulturministeren bør også lytte til tidligere overvismand professor Torben M. Andersens bemærkninger i Politiken om, at ”tiden, det tager et symfoniorkester at spille en af Beethovens symfonier, ikke er reduceret, siden den blev komponeret.”
Udstillinger værd at se
Arken: Martin Bigum. Slutter 15.1.17.
Aros: Fra Abildgaard til Kirkeby. 9.11. – 8.1.17.
Charlottenborg: Simone Aaberg Kærn – Batalje. Slutter 6.11.
Fuglsang: Idealer – Konkret kunst – Den gang og nu. Slutter 8.1.17
Glyptoteket: Theodore Rousseau. Ustyrlige natur. Slutter 8.1.17.
Heart-Herning: Andy Warhol – Manden bag myten. Slutter 8.1.17.
Den Hirschsprungske Samling: Italien – Et dansk-norsk kunstnerfællesskab. 1879-1886. Slutter 29.1.17.
Nivågård: Storm P. og malerierne. Slutter 12.3.17.
Ordrupgaard: Monet – Ud af impressionismen. Slutter 4.12.
Randers Kunstmuseum: Lyset og farvens mester – Theodor Philipsen. Slutter 8.1.17.
Statens Museum for Kunst: Flygtige øjeblikke – tegninger af Auguste Rodin. Slutter 15.1.17.