Er det politiske venstre fanget af krigsretorik?
[KOMMUNIST nr. 5-2024] Baggrunden er ikke ukendt. Socialdemokratiet er gået fra diplomatiske til militære løsninger, og SF og Enhedslisten er fulgt efter.
Billedet er langt fra entydigt, men krigen i Ukraine har vendt op og ned på venstrefløjens synspunkter. Fremtrædende ledere slutter fred med NATO, våbenproduktionen skal i vejret, og mange er fanget af militær begejstring.
For at imødegå rusen kunne man have deltaget i det arrangement om fred, som Institut for Marxistisk Analyse gennemførte den 4. april på RUC. Panelet bestod af Peter Wahl, tysk fredsaktivist, Ole Væver, professor KU, Henning Salling Olesen, Nej til Oprustning, og Eva Flyvholm, tidl. MF for Enhedslisten.
Verden i dag
Peter Wahl indledte med at understrege, at det stadig er den rene og skære magtpolitik, der styrer det internationale system. USA er stadig den magt, der er overlegen militært, økonomisk og politisk.
USA forsvarer med næb og kløer sit globale lederskab, hvis indhold er forsvar for den globale kapitalisme og imod dannelsen af en stærk modspiller i Eurasien (her menes Kina).
Flere stater i opgang begynder imidlertid at gøre USA rangen stridig – Kina, Indien, Brasilien m.v. Facit vil være, at unipolariteten erstattes af en multipolaritet.
Ole Væver fremsatte den iagttagelse, at hverken Ukraine eller Rusland forventes at kunne vinde krigen, men at krigshandlingerne kan ophøre uden en egentlig fredsafslutning (situationen i Korea). Han nævnte også, at sikkerhed ikke bare har med krudt og kugler at gøre.
– I vor tid må sikkerhed også omfatte klimaet, kunstig intelligens og mere til. I den forbindelse er det interessant at se, at Det globale Syd ikke længere vil engagere sig i amerikanske eller europæiske anliggender. De har fået nok af moral og dobbeltmoral, som vi så det med Sydafrikas sag mod Israel for folkemord i Gaza.
Intet er sort og hvidt
Henning Salling Olesen tematiserede faren for sort-hvid tænkning: enten vil man krig eller fred. Nuancerne er væsentlige, fordi de viser, hvor kompleks situationen er. En bedre indsigt i kompleksiteten kan skabe de nødvendige ændringer.
Kompleksiteten viser sig også i Vestens tidligere stillingtagen til Rusland. Den politik, der er ført i vores lande, har været bidragende til, at Rusland har udviklet sig, som det har.
Eva Flyvholm har arbejdet med Norden og Arktis, men indledte med at pege på de dobbeltstandarder, der har gjort sig gældende i forbindelse med Gaza. Hendes budskab var, at der fortsat skal kæmpes for Norden som atomvåbenfri zone, at der skal siges nej til amerikanske baser i Norden, og at Arktis skal udvikles til en fredszone.
Diskussionen om fred er langsomt ved at finde sin form og sine aktiviteter. Mødet den 4. april leverede sit bidrag.
Referat af Niels Rosendal Jensen, der deltog i mødet.
(IMA har optaget lydfiler, som kan findes på IMAs hjemmeside).