Klima og miljø

v. Peter Just

[KOMMUNIST nr. 5-2024]

Vindmølletårne med lavere CO2-aftryk

Ifølge Green Power Denmark vil vindmølleproducenten Vestas bygge vindmølletårne med lav-emissionsstål for at nedbringe klimaaftrykket ved produktionen af tårne. For vindmølletårnene på land kan det føre til en CO2-reduktion på mindst 52 procent.

Stålskrot smeltes om

Opskriften på lavemisionsstål består udelukkende af stålskrot, der smeltes om til stålblokke i en elektrisk smelteovn drevet af vindenergi. Ifølge tal fra Vestas vil det føre til 66 procent reduktion i intensiteten af udledninger pr. kilo stål sammenlignet med konventionelle metoder.

Smeltes til stålplader

Når stålskrottet er smeltet om, forarbejdes det til kæmpe stålplader, der kan bruges til produktion af de enorme vindmølletårne, som bruges på landjorden, mens det på havvindmøller indtil videre kun vil kunne anvendes i top sektionen af tårnene, da den nederste del kræver større dimensioner og vægt.

Første projekt

Det første Vestas-projekt med lav-emissionsstål bliver the Baltic Power Offshore Wind ud for den polske kyst, et projekt som påbegyndes i 2025.Her vil 52 ud af 76 af tårnene på Vestas’ 15 MW havvindmøller bestå af lav-emissions stål.

Det store kommunale klimarøveri

I årevis indbetalte borgerne i hele landet, altså du og jeg, enorme beløb i afgifter til kommunale kloakfonde med det formål, at fondene skulle bruges til at vedligeholde og tilpasse det lokale kloaknet.

Til trods for det, er der mange steder i landet, hvor kloaksystemet er totalt nedslidt og utidssvarende. Det har mange smagt konsekvensen af i den seneste tid.

Ikke stå for fristelsen

Det var hensigten, at der skulle være ”vandtætte skotter” mellem kloakfondens økonomi og kommunekassen, men fristelsen for kommunalpolitikerne var for stor, da de fik øje på de mange penge, og de ”lånte” derfor penge i kloak­fondene til alt muligt andet end kloakker.

I årtier fik kloakfondene tilført flere hundrede milliarder kroner. Penge fra blandt andet tilslutningsbidrag til nye ledninger samt spildevands­afgiften til drift og vedligehold, hvoraf kun en lille del er gået til kloakker og spildevandsrensning.

Rendyrket forsømmelighed

Resultatet blev ifølge Byg Tek et kloaknet, der ikke alene blev nedslidt med deraf følgende huller til glæde for rotterne, men også manglede at blive tilpasset et stigende antal boliger. Et andet resultat af manglende vedligeholdelse er forurening af grundvandet.

Der er altså tale om rendyrket forsømmelighed fra mange kommuners side, når kloakvandet presser dækslerne op og spildevandet oversvømmer kældre og andre udsatte områder.

Usynlig infrastruktur

Den ældste del af kloaksystemet i kommunerne er dimensioneret efter datidens krav og normer og har gennem de sidste 20 år flere gange vist sin utilstrækkelighed med deraf følgende store og skadevoldende oversvømmelser.

I 24 af kommunerne viste kloakkerne sig ifølge Kommunernes Landsforening at være så misligholdte, at halvdelen af nettet burde skiftes helt ud.

Forsøg med at genbruge hele betonvægge

Siden Folketinget i 2018 vedtog at gøre op med de såkaldte parallelsamfund i Danmark, måtte tusindvis af mennesker forlade deres hjem.

Nedrivning og frasalg af almene boliger skulle sørge for, at områder som Gellerup ved Aarhus kom af den liste. Derfor skulle 7 store boligblokke med gode lejligheder rives ned.

Det eneste opløftende i den forbindelse er, at man nu vil lave forsøg med at genanvende betonelementerne.

Betonelementer får måske nyt liv

Når bygninger nedrives som eksempelvis i Gellerup, knuser man typisk betonen og nyttiggør den som erstatning for stabilgrus under veje og pladser.

Men kan man genbruge hele betonvægge i nyt byggeri? Materialet kan komme til at indgå i et demonstrationsbyggeri eller blive brugt til test og videre forsøg. Ved at genbruge hele betonelementer kan man spare CO2, for cement- og betonindustrier tegner sig for omkring 8 procent af den globale CO2-udledning.