Ingen kampsignaler fra LO

Arbejderne skal være aktionærer og skabe vækst

Der er ingen kampånd at spore i LO’s nye forslag til at sætte gang i væksten. Tværtimod skal arbejderne gå ind på spekulanternes jagtmarker og sætte deres sparepenge i aktier. Fortrinsvis i mindre virksomheder – det er jo ikke så ligetil at få foden indenfor hos de multinationale monopoler – for derefter at få del i et eventuelt udbytte ved at få en lavere skat end normalt på aktieudbytte. Til gengæld må hver enkelt højst investere 50.000 kroner.

Ordningen skal dog ikke gælde for arbejdere, der betaler topskat – for ikke at øge uligheden, lyder det.

Sin egen slavepisker

Samtidig foreslår LO, at der investeres i bedre arbejds-miljø for at forhindre nedslidning og dårligt arbejdsmiljø, som, citat: koster milliarder i tabt produktivitet (det koster altså også de ramte helbredet). Det skal så ske ved, at alle nye ledere med personaleansvar skal gennemføre en efteruddannelse om psykisk arbejdsmiljø inden for det første år af deres ansættelse.

Umiddelbart vil de to forslag bekæmpe hinanden. Hvis arbejderne skal være aktiespekulanter, vil de kræve det størst mulige udbytte, ligesom andre aktionærer gør. Det sker ved at øge produktiviteten og såkaldt slanke virksomheden, hvilket betyder færrest mulige ansatte, og lavest mulige lønomkostninger. Altså den klassiske interessekamp.

Gå ind i kampen

Der forlyder ikke noget om, hvorvidt LO så fremover vil varetage de små arbejderaktionærers interesser, eller om LO har forespurgt deres svindende medlemsskare, om de er interesseret i at bruge deres eventuelle opsparing på at blive småaktionærer.

Til gengæld lyder der et stigende krav fra nuværende og tvungne forhenværende LO-medlemmers side om, at LO gør noget for at støtte de uhyrligheder, arbejdsløse udsættes for ved at skulle levere gratis arbejdskraft, når de bliver arbejdsløse på dagpenge og endnu værre på kontanthjælp, som titusinder har måttet overgå til efter halveringen af dagpengeperioden. Sidstnævnte som nu også rammes af kontanthjælps-loftet.

Når folk sparer op i stedet for at forbruge, som den kapitalistiske økonomi jo har brug for, er det netop, fordi sikkerhedsnettet ved arbejdsløshed er blevet så stormasket.