Kampen for klimaet er kampen for socialismen

Formand for DKP, Rikke G.F. Carlsson talte om klima og miljø på den nordiske sommerlejr for kommunistpartierne i Sverige, Norge og Danmark.

Rikke Carlsson betonede, at klimabevægelsen er med til at fjerne fokus fra kapitalismens væsen og peger – sammen med såkaldte grønne partier – på individets indsats. Der sættes mål og kvoter for CO2-udledninger, baseret på et frivillighedsprincip for den privatejede industri, og resten er op til staten og enkeltpersoner. Her findes ingen streng lovgivning, tidsfrist for sanering, tidsfrist for konvertering eller lukning af specifikke forurenere. Privat ejendomsret er hellig.

Militærindustrien er de største forurenere

Militærindustrien er vanskelig at bruge som eksempel, fordi krig og krigsproduktion på globalt niveau er udeladt fra CO2-regnskaberne. De er de største forurenere på vores planet – men vi kender ikke de præcise tal. Selv “venstrefløjen” og klimabevægelsen har accepteret dette udgangspunkt, fordi de godkender krig som et nødvendigt onde.

Flybrændstof er skattefrit ifølge Chicagokonventionen fra 1944, og forskning viser, at lufttrafikken samlet bidrager med 4 til 5 procent af den samlede drivhuseffekt. Beskatning af brændstoffet ville betyde dyrere billetpriser – men i stedet fremmes en destruktiv form for turisme, som vi lige nu ser protester mod blandt andet i Spanien.

Også miljøpåvirkningen fra skibsfarten er stor. Virksomhederne DSV og Maersk tjente omkring 1,6 milliarder danske kroner på deres fragter i 2008 samtidig med, at regningen for deres miljøødelæggelse var omtrent lige så stor. Men en CO2-skat kan man ikke indføre, det er alle politikere enige om, da man risikerer, at job forsvinder, og rederierne ikke vil engagere sig i nogen grøn dagsorden overhovedet….

Finanskapitalen udnytter tredje verdens lande

Den imperialistiske finanskapital har overtaget produktionsapparatet i underudviklede og mindre udviklede lande og desuden fanget disse landes regeringer i nye former for gældssætning til vestlige imperialistiske låneinstitutioner og Kina. Billig arbejdskraft og lempede miljøkrav har gjort disse lande til imperialismens nye jagtmarker.

Rikke Carlsson nævnte som eksempel Pakistan, klemt mellem de to imperialistiske blokke: vestimperialismen og Kina. På diktat af de imperialistiske låneinstitutioner, især IMF (som repræsenterer USA og dets vesteuropæiske allierede), er valutaen blevet devalueret massivt. Inflation og renter er steget, og dyre skatter lægges på olieprodukter og elektricitet, inklusive daglige fornødenheder. Arbejdsløshed og fattigdom er steget lavineagtigt og rammer arbejdere, middelklasse og embedsmænd, hvilket gør det stadig sværere for dem at håndtere deres allerede sparsomme levevilkår.

“Skuffelse, desperation, frustration og håbløshed har ført til øget kriminalitet, selvmord, prostitution og tiggeri, mens hundredvis og tusindvis af pakistanske unge forlader landet lovligt og ulovligt hvert år, enten som ofre for menneskehandel eller ofre for umenneskeligt arbejde”, forklarede hun. Andre lande i den såkaldte tredje verden rammes på samme måde.

DKP-formanden afsluttede med at sige, at “Imperialismens krav om vækst forurener, og det ændres ikke ved at bygge vindmøller, solparker og elbiler, det er blot nye markeder, der udvikles og erstatter andre. Ingen politikere stiller krav, der retter sig mod spild eller vækst. Til gengæld fokuserer de endnu hårdere på arbejdets pris og organisation for at opnå en større fortjeneste”.

Rikke Carlsson konkluderede, at kampen for klimaet er kampen for socialismen.