Vietnamesisk familiehistorie

Af Margit Andersen

[KOMMUNIST 8-9-2024] I København er bibliotekerne kommet til at ligne filialer af Bog & Ide med udstillingsborde til bestsellers. Et af dem er helliget ”Historiens store dramaer og gribende slægtsromaner”, og på det bord må ”Når bjergene synger” have en selvskreven plads. Dertil kommer at den er noget så sjældent forekommende på vore breddegrader som en vietnamesisk roman.

Handlingen dækker årene fra 1930 til 2017, men med vægt på tiden indtil 1975, hvor USA måtte trække det korte strå. Det er historien om de grusomheder det vietnamesiske folk blev udsat for i denne periode, der er baggrunden for fortællingen om tre generationer af en bondefamilie fra det nordlige Vietnam. Bedstemoderen og barnebarnet Huong skiftes til at berette; bedstemoderen om tiden indtil 1972 og Huong om tiden derefter.

Bedstemoderen voksede op på en gård, hvor forældre og børn deltog i driften sammen med nogle ansatte. De var forholdsvis velstillede, og alt gik godt, indtil japanerne invaderede landet under 2. Verdenskrig. Hendes far blev dræbt, men livet gik videre, og hun blev gift og fik seks børn, der på forskellig måde blev involveret i kampen mod USA og mærket af denne. Millioner af mennesker blev dræbt, og både naturen og mennesker blev ødelagt af giften Agent Orange, som amerikanerne kastede ned for at spore de vietnamesiske soldater.

Udover krigen blev landet ramt af hungersnød i 1945, hvor to millioner mennesker døde af sult, og i 1955, efter at Vietnam var blevet delt, og Nordvietnam var blevet ­socialistisk, fik familien endnu et slag i form af jordreformen.

Ideen bag den var at afskaffe feudalismen og dele jorden ud til daglejerne, men da det var overladt til lokale folk uden fornøden kompetence og undertiden med personlige interesser i foretagendet, gik det ikke altid ordentligt til. Dette har Ho Chi Minh erkendt i et brev fra 1956, hvor han lover godtgørelse til dem, der var blevet uretfærdigt behandlet.

Blandt dem var romanens bedstemor, der med sine børn må flygte fra landsbyen, og det bliver en lang og dramatisk rejse mod Hanoi, hvor familien undervejs bliver splittet.

I 1972 bomber USA Hanoi, hvor Bedstemor og Huong har slået sig ned, og nu er det Huong, der fortæller. Hendes bedstemor nedsætter sig som sortbørshandler og får dermed råd til at genopbygge deres udbombede hus og lidt efter lidt samles familien, eller hvad der er tilbage den, men det er ikke uproblematisk, for alle var ikke på samme side, og nogle er for traumatiserede til at vende tilbage til det, der var engang.

Forfatteren skriver, at alt i romanen er fiktion, men da bogen er tilegnet hendes bedstemor, der omkom under hungersnøden, og bedstefaren, som døde på grund af jordreformen, ligger der sikkert nogle personlige familiehistorier bagved. Den er også tilegnet de mennesker, som mistede livet under krigen i håb om, at vores planet aldrig må opleve endnu en væbnet konflikt. Romanen er fra 2020, og det håb blev som bekendt ikke opfyldt.

Nguyen Phan Que Mai: Når bjergene synger. Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt. Lindhardt og Ringhof. 360 sider. 300 kr.