USA-baser i Danmark

[KOMMUNIST 8-9-2024] En vigtig høring om USA-baser og Danmarks fredspolitik fandt sted i Arbejdermuseet i København den 6. august.

Høringen var tilrettelagt af Fredsinitiativet, der er en bred vifte af aktive fredsfolk. Der var et stort fremmøde.

Til høringen var indbudt eksperter fra henholdsvis Københavns Universitet og Aalborg Universitet. De fremlagde forholdene, der officielt er meldt ud fra regering og Folketing om etablering af amerikanske baser på dansk jord.

Der var inviteret opponenter, der stillede spørgsmål. Her kan nævnes Preben Wilhjelm tidl. medlem af Folketinget.

Høringen var koncentreret om tre hovedemner:

• Bruddet med dansk sikkerhedspolitik.
• Suverænitetsafgivelse.
• Freden, den afgørende sag.

Høringen blev åbnet af konferencier Caja Bruhn, faglig sekretær i 3F København, der understregede, at kampen for freden skal styrkes i fagbevægelsen. Fredsspørgsmålet skal have en større plads i de ­forskellige fagforeningers virke.

USA’s og NATO’s militærstrategi

Kristian Søby fra Militære Studier fra Københavns Universitet gjorde klart, at der er sket et brud med den hidtidige nordiske sikkerhedspolitik. Den har fjernet sig fra sin neutralitets- og afspændingspolitik og underlagt sig USA’s og NATO’s militære strategi.

Med den gensidige bilaterale aftale mellem USA og Danmark, der er udenom medlemskabet af NATO, etableres der i Danmark tre luftbaser med F 35 jagere i Skrydstrup, Karup og Aalborg.

Danmark står til at blive en krigsindgang til Norden. Krigen er rettet mod Rusland. På et forsvarsmøde i 2017 blev det besluttet at danne et atlantisk center for NATO, så de kan få kontrol over Atlanten og Arktis. Der blev også besluttet dannelse af et logistisk center for at sikre at NATO kan flytte sine styrker rundt i Europa.

Baseaftalen skal snart vedtages

Professor i jura v. Aalborg universitet, Birgit Feldtmann, gjorde rede for, hvordan aftalen påvirker dansk jurisdiktion (dansk myndighed og domstol), altså suverænitetsafgivelse og USA’s lov over dansk lov. Amerikanske soldater vil i tilfælde af forseelser og forbrydelse blive dømt efter amerikansk lovgivning og ikke dansk lovgivning.

Om suverænitetsafgivelse udtalte tidl. folketingsmedlem Preben Wilhjelm, der var opponent i dette spørgsmål, at hvis der er flertal i Folketinget for en baseaftale med USA, en såkaldt bilateral, gensidig aftale vil der ikke være tale om afgivelse af suverænitet. Det kræver kun folkeafstemning, hvis der er tale om en national ændring.

Dominanspolitik

Under høringen blev der på skærm vist et interview med en af verdens førende forskere David Vine fra American ­University i Washington DC om USA’s brug af militærbaser.

Han advarede mod den massive opbygning af amerikanske baser i Europa og Østasien. 800 baser fordelt på 88 lande. Baser etableres væk fra USA’s fastland, tæt på Rusland og Kina i et logistisk netværk. USA’s konfrontationspolitik og baseimperium har en kolonial baggrund. Baserne optrapper spændinger og fører til krig – i sin yderste konsekvens til atomkrig.

Freden er afgørende

Høringen sluttede med at understrege, at et endnu stærkere pres på den danske regering og Folketing for kravet om afspænding og neutralitet og fred er afgørende. Krav om, at Danmark tilslutter sig FN-traktaten om nej til atomvåben, ICAN. Ingen NATO-lande har endnu tilsluttet sig denne traktat.

Der skal en kraftig mobilisering til mod den løgn og fortielse, som spredes gennem medier til befolkningen og som i et politisk spind styrer meningsundertrykkelse og ytringsfrihed. Fredskræfterne må gå på gaden med oplysning, viden og holdning.

Hjørdis Nielsen

Vi skal overhovedet ikke placere vort land i nogen blok… Må jeg tilføje, at det efter min mening ikke kan være en dansk eller nordisk interesse at uddybe de alt for åbenbare modsætninger mellem øst og vest. Et endeligt brud mellem de stormagter, der stod sammen for at vinde krigen, vil være en katastrofe for os alle, måske ikke mindst for Norden.

Citat: Statsminister Hans Hedtoft, 30. januar 1948.

Efterfølgende forslog DKP i Folketinget, at man gav traktaten (til dengang Atlantpagten) følgende tilføjelse: “Danmark vil dog ikke tillade, at der på dansk territorium oprettes eller opretholdes militære baser til brug for fremmede magter eller disses styrker”.

Folketinget afviste kommunisternes forslag med 129 stemmer mod 7. Resten er historie.