NATO’s dunkle forbindelser til Israel
[KOMMUNIST 8-9-2024] NATO har et langt, nært og forholdsvist ukendt forhold til Israel, som i 2016 udløste oprettelsen af et Israelsk kontor i hovedkvarteret i den militære alliance i Bruxelles.
NATO’s invitation til Israel om at indkvartere sig i NATO’s hovedkvarter var resultatet af medlemslandenes pres på Tyrkiet om at droppe sit veto mod invitationen. Indbydelsen kom op gennem NATO’s nye partnerskabs-politik, som begyndte i 2014, men Tyrkiet nedlagde veto indtil 2016.
Ifølge NATO-dokumenter har NATO og Israel samarbejdet i næsten 30 år, i videnskab og teknologi, terrorismebekæmpelse, civilt beredskab, imødegåelse af masseødelæggelsesvåben, og kvinder, fred og sikkerhed. Israel er ikke officielt integreret i NATO, men er en del af den mellemøstlige dialog, et program der sponsoreres af NATO i samarbejde med syv lande i Mellemøsten.
Våbenhandel
NATO’s langvarige arbejdsfællesskab med Israel har medført, at NATO-lande sælger våben til Israel og køber våben fra Israels store våbenindustri.
Med undtagelse af Canada, Holland, Spanien og Belgien fortsætter resten af de 32 medlemslande i NATO med at sælge/sende våben til Israel, mens folkemordet på palæstinenserne i Gaza foregår, herunder Danmark.
Siden 7. oktober 2023, har USA vedtaget love som har forsynet Israel med mindst 125 milliarder dollars i militærhjælp, hvilket indbefattede 3,8 milliarder i marts 2024 og 8,7 milliarder fra en tillægsbevilling i april 2024.
Alle de israelsk bemandede fly i Israels flyvevåben, som bomber mennesker i Gaza, er fremstillet i USA med danske komponenter, medundtagelse af én helikopter, der er fremstillet af Frankrigs Airbus Helicopters. Israel er den første internationale operatør af den amerikanske F-35 Joint Strike Fighter, det mest teknologisk avancerede kampfly, der nogensinde er produceret, og havde fået leveret 36 ud af 75 F-35’ere i slutningen af 2023, som blev betalt med hjælp fra USA.
Tyskland
Tyskland er den næststørste våbenleverandør til Israel, med næsten 30% af alle våben solgt til udlandet.
I 2023 godkendte Tyskland eksport af militært udstyr og våben til Israel til en værdi af 353,7 millioner dollars – en stigning på 10 gange i forhold til 2022. Dette indbefatter fire undervandsbåde ifølge data fra det tyske økonomiministerium og data som blev indgivet til Den Internationale Domstol i Nicaraguas anklage mod Tyskland for medvirken til folkemord.
I april anklagede Nicaragua Tyskland for at bryde FN’s folkemordskonvention ved at sende militært udstyr til Israel, hvorved det hjalp og medvirkede til folkemord og krænkede international lov i Gaza. Det var bemærkelsesværdigt, at efter Den internationale Domstol opfordrede nationer og folk til at gøre mere for at forhindre folkemordet, dømte domstolen imod at udstede en straks-forordning for at stoppe det tyske våbensalg til Israel.
Ingen konsekvenser
USA, som forsyner Israel med dobbelt så mange våben som Tyskland, anerkender ikke Den internationale Domstol.
Det tyske folketingsmedlem Sevim Dagdalen talte i Washington 6. juli ved et ”Nej til NATO – ja til fred”-symposium. I sin tale nævnte hun, at mens 30% af våbnene til Israel i perioden 2019–2023 kom fra Tyskland, voksede procentdelen af våben til Israel til 47 i 2023, mens USA leverede 53 procent.
De tre myter
Dagdalen talte om tre myter om NATO:
Den første myte: – at USA er en forsvarsalliance, der overholder international lov. Dagdalen sagde, at gennem det sidste kvarte århundrede, har NATO startet uprovokerede, illegale aggressionskrige mod Jugoslavien og Libyen, og USA, der er leder af alliancen, invaderede og besatte Irak – for blot at nævne tre eksempler.
Den anden myte: – at NATO står for demokrati og lov baserede regler. ”Virkeligheden er, at NATO aldrig har haft problemer med at have militære diktaturer eller fascistregeringer som medlemmer. Portugal, en af grundlæggerne af NATO, myrdede tusindvis af afrikanerne i dets kolonikrige og torturerede hundredvis til døde i koncentrationslejre.
Det udgjorde aldrig noget problem for dette særlige forum for delte meninger, ligesom Erdogans Tyrkiet, med dets støtte til jihadist terror-grupper i Syrien ikke udgør noget særligt etisk problem for dem i dag”.
Tredje myte: – at NATO er en forsamling med de samme værdier og står for menneskerettigheder. ”I virkeligheden har de krige, som USA og dets allierede har ført gennem de sidste tyve år, alene dræbt fire og en halv million mennesker, som videnskabsmænd fra Brown University har beregnet.
Tortur og tilbageholdelse i Guantanamo sker stadig den dag i dag. Journalisten Julian Assange blev næsten tortureret til døde i 14 år, fordi han offentliggjorde beviser for USA’s krigsforbrydelser.
Benjamin Nethanyahus højre-regering fortsætter med at modtage amerikansk og europæisk støtte i form af våbenleveringer til dets nedslagtninger i Gaza, som ikke på nogen måde kan undskyldes som retten til selvforsvar”.
Mariann Larsen
Der er i dag 32 medlemslande i NATO: Albanien, Belgien, Bulgarien, Canada, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxemborg, Montenegro, Nederlandene, Nordmakedonien, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyrkiet, Tyskland, Ungarn og USA. Senest er Sverige og Finland trådt ind uden folkeafstemning.