Klima og miljø
v/ Peter Just
[KOMMUNIST 8-9-2024]
Nu hersker grøn strøm i Skagen Havn
Al den strøm, der sælges og anvendes ved Skagen Havn, er nu udelukkende grøn strøm. Skagen Havn har samtidig sat prisen på strøm ned med 20 procent, oplyser Maritime Danmark.
Den grønne strøm er efterspurgt blandt havnens kunder. Man ved at dette tiltag sikrer, at kundernes behov imødekommes, samtidig med at CO2-udledningen mindskes.
Understøtter grøn omstilling
Det er vigtigt, at så mange fartøjer som muligt kan kobles på landstrøm for at understøtte den grønne omstilling og være med til at sikre miljøet og nærmiljøet, ved at der er mindre støj og partikelforurening.
Om artiklen
Bladet KOMMUNIST sætter fokus på den grønne omstilling under temaet Klima og Miljø.
Her beskrives i små artikler de forskellige tiltag, der skal til, for at vi når vores klimamål inden 2030 inden for den private og offentlige sektor.
Placering af ny Lillebæltsbro møder kritik
Uden hensyn til natur og miljø; sådan lyder det fra Naturpark Lillebælt, som er et samarbejde mellem kommunerne Fredericia, Kolding og Middelfart, efter at Vejdirektoratet har præsenteret resultaterne af en ny linjeføring til en ny Lillebæltsbro i forbindelse med infrastrukturplan 2035.
Efter et længere tilløb fik Cowi i januar ellers til opgave at udarbejde en strategisk analyse af en ny motorvej og jernbane broforbindelse mellem Jylland og Fyn, med alt hvad det indebærer af muligheder og udfordringer i projektet.
Det har åbenbart ikke været godt nok, for nu er projektet sat på pause efter indsigelserne fra Naturpark Lillebælt.
Fokus på andre ting
Den anbefalede løsning ville gå syd om Middelfart og tværs igennem beskyttet natur i Danmarks største naturpark.
Til det siger Vejdirektoratet, at analysen kun tager samfundsøkonomiske overvejelser i betragtning: herunder besparelser i rejsetid, risiko for trafikuheld og klimaeffekter, og man mener ikke, at andre linjeføringer giver mening rent samfundsøkonomisk.
Linjeføringen syd om Middelfart skal efter Vejdirektoratets mening ses i sammenhæng med resultatet af den igangværende forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Als og Fyn, som forventes færdig i slutningen af 2024.
Uhørt billig CO2-afgift til landbruget
Efter fem måneders forhandlinger i det, der blev døbt Den Grønne Trepart, er regeringen og de organisationer, der har deltaget i forhandlingerne, blevet enige om, at landbruget fra 2030 skal betale 300 kroner per ton i CO2-afgift. Herefter stiger afgiften til 750 kroner per ton i 2035.
Men der kommer også et bundfradrag til landbruget, der ændrer de reelle afgiftssatser. Med et bundfradrag på 60 procent svarer det til, at de effektive afgiftssatser udgør 120 kroner per ton CO2 i 2030 og 300 kroner per ton CO2 i 2035. Så bønderne slap også billigt denne gang, så alt er ved det gamle.
Havmiljøet lider
De seneste år har iltsvind, algevækst og fiskedød plaget de indre farvande, og det er gentagne gange slået fast, at det er kvælstof fra landbruget, der er årsagen. Landbruget ventes at stå for cirka halvdelen af Danmarks klimabelastning i 2030.
Det er derfor afgørende med reduktioner i landbruget, hvis Danmark skal nå de klimamål der er sat.
Mere skov frem mod 2045
Der skal rejses i alt 250.000 hektar ny skov frem mod 2045, der oprettes en fond på 40 milliarder til indsatsen. Det skal ske ved, at landmændene, som er årsag til problemet med kvælstof og alger i vandet, får tilskud til at droppe landbruget og i stedet plante og drifte skov.
Jordejerne kan få 75.000 kroner i tilskud per hektar landbrugsjord, de laver om til skov eller natur. Vælger lodsejeren at rejse urørt skov, er der 15.000 kroner ekstra i tilskud per hektar.
Skatteborgerne betaler
Der er ikke noget at sige til, at et flertal af landmænd næsten ikke kan få armene ned. De har fået en gave på 40 milliarder kroner, som kommer til at fungere som et tilskud til deres omstilling.
Vi skatteydere betaler på den måde forureneren for at stoppe med at forurene. Dansk miljølovgivning har ellers et princip om det modsatte, altså at forureneren selv betaler.