Skip to content

Skatten er vores

Flertallet af den danske befolkning forsørger de rigeste snyltere, det skal være slut

[KOMMUNIST 8-9-2024] Det siger sig selv, at hvis du ikke bidrager til samfundet, men kun stjæler, så kan et samfund ikke fungere. Dette handler ikke om solidaritet eller omsorg, men om tyveri af fælles goder.

Historien, myten om den hårdt arbejdende opfinder, forretningsmanden der har knoklet for at blive rig, bliver konstant fortalt. Tv-programmer og biografier, partier der fortæller den gode historie om væksten og skabelsen af arbejdspladser lever i bedste velgående.

Men virkeligheden ser anderledes ud. Der er to slags rige – groft sagt. Dem, der arver formue og dem, der har vundet gevinsten igennem spekulation. Det er ikke de små selvstændige, for de kan kun vokse til en vis størrelse. De kan blive opkøbt af monopoler (kapitalfonde eller store firmaer), ellers bliver man konkurreret ud.

Disse få rige ejer 25 procent af den samlede formue i kongeriget. Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at den rigeste ene procent af befolkningen i gennemsnit også ejer 31,7 millioner kroner i unoterede aktier. Samlet sidder den rigeste procent altså på cirka 80 procent af de unoterede aktier. Det er blandt andet på grund af den nedarvede formue – (for eksempel hvis et barn arver en del af en virksomhed fra forældrene) – og på grund af en sænkelse af afgiften på arv, – de blev ikke rige på hårdt arbejde.

Hjælp fra politikerne

Den lave arveafgift gør, at koncentrationen af den økonomiske magt er endt på få personer. Det kan vi takke politikerne for. Det er konsekvensen af den lovgivning, der betales med for den økonomiske partistøtte.

Skellet mellem rig og ­fattig er steget gevaldigt som konsekvens af politikernes vedvarende sænkelse af skatte­bidrag for de rigeste. Lige fra sænkelse af selskabsskatten til nu arveafgiften. I 1985 havde en gennemsnitsperson fra overklassen omkring seks gange så meget til rådighed som os. I 2021 var gennemsnitsindkomsten i overklassen omkring ni gange så stor og stiger fortsat.

Det økonomiske skel mellem klasserne betyder også, at forskellen i levetid for de bedst og de dårligst stillede er markant højere i dag end for bare 25 år siden.

De, der ikke havde råd til at betale partierne med andet end deres stemme og måske partimedlemskab, er folkepensionisterne. Deres grundbeløb er 83.140 kroner om året. Det rækker ikke til politisk indflydelse. Antallet af fattige pensionister ligger på omkring fire procent af befolkningen ifølge Danmarks Statistik. Lyder det af lidt? Det er 43.000 mennesker, der har slidt og slæbt og bidraget til samfundet.

Så det er groft, at regeringen med erhvervsminister Morten Bødskov i spidsen giver skattelettelser til det førnævnte erhvervsliv for 800 millioner kroner. Et erhvervsliv som de 43.000 pensionister har knoklet for. Bare for at sætte det lidt i perspektiv.

Fremgang for hvem

Regeringen har en plan om at gøre de rige rigere, og her er ikke plads til omsorg. Tanken bag regeringens skattereform med dens nye”top-top”-skat er at sænke skatten med 5 mia. kroner, sagde skatteministeren tidligere på året, og samtidig nævnte han, at der kun er ca. 8.600 personer, som skulle betale den nye top-top-skat, hvoraf en del endda nok helt vil kunne undgå ekstraskatten ved at omlægge deres indkomst, nævnte han som et lille fif. De får 5 milliarder og folkepensionisterne intet.

På trods af de seneste års beskæftigelsesfremgang og store politiske løfter om at hjælpe flere unge godt på vej til job og uddannelse, er der fortsat også 43.000 unge, der står uden. 60 procent af disse unge har været uden job og uddannelse i mindst ét år, og knap halvdelen har stået udenfor i mindst tre år. Tragisk, men igen en bivirkning af skiftende regeringers politik.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har regnet på, at den samfundsøkonomiske gevinst ved at uddanne en person er høj. F.eks. er livs­erhvervsindkomsten for en social- og sundhedsmedarbejder 7,5 mio. kr. højere end for en sammenlignelig ufaglært person. For faglærte generelt er gevinsten 7,0 mio. kr., mens det kun koster i gennemsnit 180.000 kr. at uddanne en faglært.

Så hvis vi lige regner på det for sjov: En uddannelse koster altså 180.000 kroner, og erhvervslivets manglende indbetaling af skat på 800 millioner giver = 4.444 uddannelser. Så der mistede vi lige dem.

Hvis vi så går tilbage til de 5 milliarder, som regeringen har til mål at forære de rigeste, ja så kan man jo godt forstå, at der ikke også er råd til at give pensionister en værdig alderdom og de unge en fremtid.

Fattigdom er politisk skabt

Vi ved, hvor det ender, for vi kan bare se på lande, hvor kapitalismen har haft frie tøjler i længere tid end hos os. I Storbritannien er hver femte fattig, herunder 4,3 millioner er børn, og 2,1 millioner er pensionister. Ikke fordi de har forladt EU, men fordi der med skiftende regeringer føres en menneskefjendsk politik på kapitalens grådige præmisser. Det er en fattigdom, som vi kender fra det tidlige indu­strisamfund og Charles Dickens.

En fattigdom med sultne børn, slukkede varmeapparater og lange køer til suppekøkkenerne. Hvor fødevareuddeling er lig overlevelse. Grotesk er det, når man i øjeblikket kan se reklame for Kelloggs morgenmad, hvor de praler af at uddele 20 millioner gratis pakker årligt i Europa til disse uddelingscentre. De er selv en del af skylden.

Kelloggs’ overskud, som også er en del af regeringens skatterabatter, er omkring, hold nu fast: 193 millioner dollars i kvartalet. Så jeg tænker, at sådan en 30 grams pakke luft ikke koster mange øre at producere. De er ikke gavmilde, de er grådige. Bare pakket flot ind i en manipulerende kasse med luft. De samme firmaer er over alt i alle lande, og det er deres aktieejere også. Dette handler ikke om skattely på en palmeø langt væk, men om pæredansk politik i andedammen, som skal stoppes.

Gå med kommunisterne og kæmp for et sundt samfund, socialisme.

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk