Scherfig-billeder til Cuba
[KOMMUNIST 8-9-2024] Overrækkelse den 8.8.2024 af 2 billeder malet af maleren, forfatteren og kommunisten Hans Scherfig til Cuba ved ambassadøren Ana Maria Chongo og formanden for Dansk Cubansk Forening Susanne Wind, overrakt af filminstruktøren Lars von Trier.
Billederne er en donation givet af Lars von Triers bror, kommunisten og mangeårigt medlem af Dansk-Cubansk Forening Ole Trier, i arv tillige med en pengedonation.
Billederne hedder ”Pernod” og ”The Red Square”. De er tænkt til kunstmuseet Cuban Museo Nacionale de Bellas Artes i Havana.
Det er en glæde at kunne styrke Danmarks venskab med denne donation malet af en fremragende og berømt dansk kunstner. I forvejen er det en glæde at se Asger Jorns vægmalerier i Havana i en tidligere bank.
Disse vægmalerier og kunstmuseet har Ole Trier besøgt. Man må give Ole ret i, at der mangler Scherfig-billeder i kunstmuseet. Det bliver der nu rettet op på.
Skrevet af gammel ven og Cuba-rejsekammerat til Ole Trier.
Kirsten Bindstrup