Kontanthjælpsloftet

13 pct. flere end normalt er i huslejerestance

Af Allan Nielsen

Som forventet kom flere lejere i restance med huslejen 1. oktober, da kontantloftet trådte i kraft. Hele 13% flere end 1. oktober i fjor. Det viser en rundspørge blandt almene boligselskaber, der administrerer knap halvdelen af sektorens boliger.

Ifølge Bent Madsen, der er direktør for de almene boligselskabers interesseorganisation, BL, er det kontanthjælpsloftets skyld, at flere har svært ved at betale huslejen.

– Vi havde ventet en effekt af kontanthjælpsloftet, men det er bekymrende, at vi ser en så stor stigning allerede nu, siger han til DR Nyheder.

Værre næste måned

Hertil skal det måske også nævnes, at en hel del af dem, der er truet af ”loftet”, forud for huslejeopkrævningen havde modtaget en børnecheck og mange havde fået varmepenge retur grundet en mild vinter.

Det får de ikke når regningen for lejen i november sendes ud.

Skæbnerne bag det -voksende antal restancer er dog ikke noget, der påvirker regeringens isdronning, minister for boliger, integration og flygtninge Inger Støjberg:

– Man har haft tid til at forberede sig på kontanthjælpsloftet, og man har haft tid til at kigge sig omkring efter en ny bolig, som er billigere. Eller få sig et arbejde, og det er det allervigtigste, var en af ministerens isnende kommentarer i TV.

Vintercamping

I Esbjerg Kommune er man lidt mere varme end boligministeren. Her kan campingvogne og -hytter blive vinterboliger for kontanthjælpsmodtagere, der på grund af kontanthjælpsloftet ikke kan betale huslejen på den lavere ydelse,

– Der vil nødvendigvis opstå behov for billigere boliger, og vi har undersøgt mulighederne og fundet, at på seks campingpladser er der muligheder, siger kontorchef Katrine Hansen fra kommunens kontanthjælpsafdeling til Jyllands-Posten.

Hun understreger dog, at ingen bliver tvunget på camping, men siger samtidig, at tilbuddet måske er bedre end nogle af de andre muligheder, kommunen har for at hjælpe kontanthjælpsmodtagere i bolignød, for eksempel forsorgshjem.

Lune i Glostrup

I Glostrup kommune er der sydlig varme at hente. Her foreslår kommunaldirektøren, at borgere med ondt i økonomien flytter til sydhavsøerne, nærmere betegnet Lolland hvor 13,8% af alle boliger står tomme.

Det varme forslag har fået sindene i kog i Folkebladet for Glostrup, hvor kommunen nu trækker i land med en bemærkning om, at Lolland kun er et af flere forslag. En borger har dog foreslået, at direktøren selv flytter til Lolland og omdanner hans formodede store parcelhus til bolig for udsatte.

Det sidste er dog ikke en Glostrup-idé.

Idéen stammer fra Helsingør kommune, der har besluttet at oprette dele-boliger eller bofællesskaber. En idé som Ekstrabladet har søgt at skyde ned med en kampagne mod genindførelse af fattighuse, selv om flere bofællesskaber, hvis det bliver med kvalificeret socialpædagogisk medarbejderstøtte, nok kunne være en tiltrængt hånd til en del af vore udsatte og isolerede medborgere.

Hotte almene

Mest varme er der nok i den hjælp, hvor beboerdemokratier i den almene sektor byder ind med folkekøkkener, sociale aktiviteter, økonomisk rådgivning og i visse tilfælde endda opretter job med ultrakort arbejdsuge, der kan sikre, at enkelte personer kan opfylde kravet om 225-timers beskæftigelse.

Alle aktiviteter sker i solidaritetens navn, men de rejser samtidig spørgsmålet om, hvor længe man kan fodre hunden med sin egen hale.