Skip to content

Spareplan er skadelig for arbejdsmiljøet

[KOMMUNIST 12-24] Regeringens forslag til finanslov for 2025 indeholder en række nedskæringer, der er direkte skadelig for arbejdsmiljøet for lønmodtagere.

Planen om at nedlægge Arbejdsmiljørådet og Beskæftigelsesrådet samt de otte regionale arbejdsmarkedsråd og i stedet erstatte dem med et nyt fælles råd for beskæftigelse og arbejdsmiljø vil ramme Arbejdstilsynet hårdt. Det går stik imod ønsket om at passe ordentligt på lønmodtagerne til et sikkert, trygt og langt arbejdsliv.

Politisk nedprioritering af arbejdsmiljø

Ved første øjekast kan det virke som et fornuftigt tiltag at samle ressourcerne i ét råd, men ifølge Fagbevægelsens Hovedorganisation vil det få konsekvenser for lønmodtagerne, hvor udfordringer som arbejdsulykker, stress og nedslidning vil kunne forværres.

Historisk betydning

Arbejdsmiljørådet har siden oprettelsen i 1901 spillet en afgørende rolle i udviklingen af et sundt og sikkert arbejdsmiljø i Danmark.

Ved at nedlægge rådet risikerer vi at miste en vigtig kvalitetssikring. I Regeringens finanslovsforslag lægger man op til, at de bebudede besparelser, der skal ske på den statslige administration, blandt andet skal tages fra Arbejdstilsynets bevillinger, og det må siges at være dårligt nyt, for der har aldrig været større brug for dem, som arbejdsmarkedet ser ud i dag.

/PeJu

Back To Top

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk