Drop euforien over Syriens ”befrielse”

Ny imperialistisk løsning for Mellemøsten?

[KOMMUNIST 1-2025] Efter godt 11 års stilstand i det ”folkelige” oprør i Syrien hvor USA, med aktiv støtte af Storbritannien og Tyrkiet, har finansieret (læs: lønnet), trænet og bevæbnet en række rabiate, religiøse militser i Idlib-provinsen som forberedelse til det regimeskifte, som det ikke lykkedes at fremtvinge i forbindelse med ”det arabiske forår”.

Det var uforståeligt og chokerende at se, hvor hurtigt og uproblematisk en forholdsvis lille oprørsstyrke på ca. 10.000 mand ret fredeligt og uden at møde nævneværdig modstand indtog først Aleppo, så Hama, så Homs og endelig Damaskus, som præsident Bashar al-Assad stille havde forladt efter at have beordret landets militær til ikke at gå til modstand.

Mediestunt

Og det er uforståeligt og chokerende at se, hvordan dele af befolkningen i medierne danser og fester i gaderne uden at spørge til, hvordan den nærmeste fremtid vil forme sig med en ny magthaver, der har stærke bånd til Al Quaeda.

Den økonomiske situation i landet er gennem lang tid blevet forværret dels på grund af sanktionerne mod landet, som USA har stået bag, fordi Syrien støttede en række organisationer i regionen som Hizbollah, Hamas og PFLP.

Assads regering har ikke håndteret den verdensomspændende krise med tiltag, der kunne have hjulpet den almindelige befolkning igennem, men tværtimod brugt de samme neoliberalistiske politikker, som vi også ser herhjemme.

Desuden har landet også mistet store indtægter ved, at tyrkiske og irakiske kurdere i samarbejde med USA-tropper i over 10 år har holdt den nordøstlige del af Syrien besat med sin store hvedeproduktion og givtige oliekilder.

Nyt Irak

Der er stor bekymring for, at Syrien kommer til at ende i en situation, der minder om den, Vesten skabte i Irak, Yemen og Libyen, hvor magttomrum førte til en heftig kamp om magten og ressourcerne i landet, en kamp, der endnu ikke er afgjort og som forhindrer landene i at komme videre.

Selvom Assad er rejst ud af landet, er der faktisk en regering og en række politiske partier, herunder det kommunistiske, der stiller op til valg og sidder i parlamentet. Der ser ikke umiddelbart ud til at være større militante grupper, der vil udfordre HTS (Hay’at Tahrir al-Sham) og forsøge at tage magten. Men det kræver, at alle udenlandske interesser trækker sig ud af Syrien og lader folket bestemme deres fremtid. Derimod bør man være bekymret for Syriens fremtid som en samlet, sekulær og etnisk rummelig stat.

Storisrael

Israel er allerede godt i gang med for det første at ødelægge alle militære kapaciteter i landet, nu hvor muslimske grupperinger overtager styret.

Israel har nu udvidet deres territorium ved at gå militært ind for at overtage den del af Golanhøjderne, det i 1974 blev tvunget af FN til at forlade og samtidig udvide bosættelsen af den del af Golan, det ulovligt har holdt besat siden 1967.

Vi – og resten af verden er nødt til at droppe euforien over Syriens ”befrielse”. Vi skal kæmpe imod den imperialistiske model for Mellemøsten, der skånselsløst ødelægger alle områder og organisationer, der arbejder imod Israels, Tyrkiets og USA’s brutale herredømme over regionen. Solidariteten med folket i Palæstina, Libanon og Syrien skal styrkes.

Esø